Denne artikel skrev Arne Ipsen i Bornholmeren den 28.april 1979.

 I 50’erne havde Hasle stort blandet folkekor.

I dag er koret decimeret til 6 – 7.

Denne historie er næppe umiddelbart ”stof” for de landsdækkende ugeblade. Jo, måske kunne det være interessant for et ugeblad at omtale Hasle sangkor som et af de mange fine eksempler på grokraftig dansk folketradition. Men sagaen om Hasle sangkor, der startede i 1951, bør nok fortælles gennem et organ som dette lokale weekend – tillæg.

Selv om korets medlemmer ikke ønsker at deltage i Hasle Kirkes turistkoncerter i sommeren 1979, en støt og rolig lille aktivitet, så er sagaen ikke forbi. Koret har engang haft op mod en snes medlemmer, i dag er det på seks – syv sangere, men de er trofaste. Og ofte er der bud efter sangkoret fra det lokale plejehjem og enkelte forenings – aktiviteter. Det vil der forhåbentlig være endnu nogle år, og mon ikke der vil blive tale om enkelte sanglige indslag i de kommende turistkoncerter?

Historien, der hermed fortælles af en med familiemæssig tilknytning til de to ophavsmennesker, faktisk en af deres sønner, udsprang af et arbejderægtepars fælles glæder omkring sangen og musikken.

Murersvend Henry Ipsen måtte ofte cykle lange strækninger med madkassen på bagagebæreren til sine byggepladser, og fru Sara havde serveringsarbejde eller sildegjældning i røgerierne for at skaffe supplement til hjemmets indtægter. Men sangen og musikken var der altid plads for, og efterhånden blev husfaderens organist-gerning en lille, ikke velhavende, men stabil indkomst ved siden af murerarbejdet.

I 1951 blev Hasle sangkor dannet. Far skrev noder til de fire korstemmer, og mor organiserede med sin karakteristiske venlige, men bestemte myndighed: ”Jeg har hørt, at Petersen ovre i den anden gade synger så godt. Stik lige over og snak med ham!”

Der blev øvet hjemme hos organisten hver torsdag aften, og det kan vel ikke undre, at et barn af huset efterhånden lærte hver stemme til hver en sang, der blev indøvet.

Somme tider måtte en prøveaften flyttes, og da kun et fåtal af sangere havde telefon, måtte man rundt med besked til dem. Så kunne korsangerne findes som husmor i et køkken eller som maler, der stod ved havnens bedding og gav fiskerbådene hvide og røde kulører. Det var tydeligt, at sangerne nød fællesskabet omkring de danske salmer og sange, og en af dem sagde engang til organisten: ”Jeg har lidt forskelligt at gå til, jeg får f.eks. et slag kort engang imellem. Men sangen hos jer hver torsdag er lige godt det bedste!”

Musik kom der til.

Der blev dannet en lille strygemusikgruppe af folk fra Hasle og omegn, og de kom og øvede hos organisten hver lørdag aften. Så blev der spillet Bach, Mozart, bornholmske stykker, marcher m. m. Og det rare bornholmske kaffebord blev naturligvis ikke forsømt, men sangerne og musikerne tænkte nok ikke på, at pauserne skulle give et barn af huset lejlighed til at gøre iagttagelser af menneskene.

Blandt musikerne var violinisten, gårdejer Alfred Dam, Bukkegård i Rutsker, en lidenskabelig samler af alle slags blæseinstrumenter, som han havde dækket det meste af en lang væg med hjemme på gården. Han var også den stolte far til tvillinge-sønnerne Helge og Ejvind, kendt som verdensberømte cirkusartister med fællesnavnet ”Dam Bros”, og Alfred Dam fortalte veloplagt om dejlige ture til Amerika, hvor han og mor Augusta havde besøgt ”horrana”.

”Var du også i Disneyland?” spurgte orkestrets cellist ved organistens kaffebord, snedker, biavler og strandvagt Harald Nexø fra sorthat. Han kunne fortælle overtrohistorier og skildre spændende oplevelser ved stranden, og Disneyland ville sikkert have inspireret hans festlige fantasi og fortælleevner.

Blandt sangerne bemærkede man korets store solist, politiassistent Thor Gaalaas-Hansen, der havde en stærk og fyldig baryton, som der ofte var brug for, ikke blot i Hasle sangkor, men også ved forskellige arrangementer rundt omkring på øen. Malermester André Schou optrådte også ofte solo med sin smukke basstemme, og vi skal ikke glemme fru Karen Vejdiksen, som vist må kaldes korets førende sopran. Det er hun stadig, idet hun sammen med fru Sara Ipsen hører til den lille veterangruppe i Hasle sangkor. Hermed har det ikke været meningen at trække enkelte sangere og musikere frem for andre, for organisten satte pris på dem alle.

Mens radio-TV ekspanderede.

Officielt karakteriseres 1950’erne som en forholdsvis rolig tid for Danmark. Den store sang- og musikaktivitet på bred basis er først kommet senere, men i erkendelse af radioens ekspansion og fjernsynets forberedende manøvrer blev der rundt om i landet arrangeret årlige propaganda – uger for den levende musik, og her var Hasle sangkor godt med i billedet.

Beretningerne for statsradiofoniens virksomhed i 50’erne viser, at der gennemsnitlig blev brugt omkring 15 procent af udsendelsestiden på nyhedsstof og fra ca. 1945 til 1951 (langsomt faldende i løbet af dette årti) procent tid på musik. Den musikalske genre var altså pænt repræsenteret i radioen, og det var endda før musikradioens tid.

Schlageren prægede en stor del af den danske folkesang i 50’erne. Senere er der jo sket en del ændringer gennem beatens udvikling. Schlageren klarer sig stadig i nogen grad, og dens muligheder for at skabe glæder skal ikke foragtes. Men disse ting nævnes for at fortælle hvor vanskelige tiderne ind imellem kunne være for et folkekor, der ville være folkeligt, men også meget gerne ville servere en portion seriøs sang- og musikgave til folket. Mange værdsatte åbenbart også Hasle sangkors mange tilbud. Koret og det lille strygeorkester arbejdede godt sammen, og det blev til arrangementer i Hasle og Rutsker kirker, ved juletid og påsketid. Påskens musikalske præstation var ”Roskildepassionen”, Gunnar Pedersen og Mogens Wöldikes bearbejdelse af Bachs ”Johannes-Passionen”. Og denne tradition holdt sig til langt ind i 1960’erne. En gang var en af solosangerne, Henning Larsen, i dag kendt som folkesangeren fra Østerlars.

Propaganda-ugen for den levende musik gav alsidige arrangementer i Hasle Forsamlingshus, hvor amerikansk folkemusik og gættekonkurrencer også blev taget med på programmerne.

I forsommeren 1955 var Hasle sangkor og musikerne fra Hasle og omegn blandt de deltagende sangere og musikere, der bidrog til en stor folkefest i Bodilsker præstegårdshave. Den daværende sognepræst Johannes Nielsen var primus motor for festen, der omfattede bl.a. ”Munken og fuglen”, og arrangementet samlede over 1000 mennesker og gav et overskud på 6 – 7.000 kr. – til fordel for et nyt orgel i Bodils kirke.

I begyndelsen af 1960’erne kom der gang i de årlige turistkoncerter eller aftensangstjenester. I år starter runden tirsdag den 17.juli.

Koret, der altså ikke har planer om at deltage i sommerarrangementerne, består nu af Sara Ipsen og Karen Vejdiksen, begge Hasle, Esther Stub-Holm, Vang, skotøjshandler Karsten Holm, Hasle, fhv. stenværksbestyrer Ancher Hansen, tidligere Vang, og Edith Mortensen, Hasle, tidligere bagermesterfrue i Vang.

Disse mennesker mødes trofast omkring sangopgaverne, og selv om koret har svært ved at skaffe tilgang af nye medlemmer, må det være opmuntrende at være omgivet af et fornyet sang-og musikaktivt samfund. Disse omstændigheder, f.eks. den stigende interesse for folkemusikken, kan måske også få de folkemusikinteresserede til at lytte lidt mere til folkekorene.

I forrige århundrede sagde englænderen Vaughan Williams: ”Det der får mig til at nære håb for et lands musikalske fremtid, er ikke de fornemme navne, der dukker op på forsiden af aviserne, men den musik, der dyrkes i hjemmene, i skolerne og i de lokale amatørkor”. Og mon ikke disse ord stadig har aktualitet?

Det er som om Hasle sangkor altid har haft en forkærlighed for de lyse, forårsprægede sange og salmer, og organisten er tilhænger af salmereformatoren, som skabte enkel harmonisering mellem musik og klassisk dansk digtekunst.

Det kan også være en stor fornøjelse at opleve et glad folkekor midt inde i København, men hvis ikke naturens pris skulle kunne synges på Bornholm, såvel som andre steder, så ville der være noget galt. Det er en ting, Bornholms turister også gerne må tage i betragtning.

 

 

 

Hasle sangkor med strygeorkester blev fotograferet omkring midten af 1950’erne, og billedet viser følgende:

Forrest musikensemblet, hvis medlemmer fra venstre er tidl. Brugsuddeler i Rutsker, nu bornholmsk fiskerikonsulent Henry Mortensen, savværksejer Axel Pihl, Hasle, gårdejer Alfred Dam, Rutsker, stenværksbestyrer Ancher Hansen, Vang, bankassistent Aage Engell Hansen, Rutsker (stående med kontrabassen), strandvagt Harald Nexø, Sorthat, og fru Ella Mortensen, Rutsker. Sangerne i billedets mellemste række er først dirigenten, organist Henry Ipsen, yderst til venstre. Derefter fru Solveig Munch, Hasle, syerske, frk. Valborg Pedersen, Hasle, fru Karen Vejdiksen, Hasle, gårdejer, senere kordegn i Hasle kirke, Viggo Pedersen, Rutsker, fru Hjørdis Sommer, Hasle, fru Mary Schou, Hasle, fru Sara Ipsen, Hasle, bager Holger Mortensen, Hasle, nu Allinge, fru Bodil Pedersen, Rutsker, og borgmester Otto Hansen, Hasle. Bagerste række fra venstre: fru Augusta Pedersen, Hasle, chauffør Villy Pedersen, Hasle, malermester André Schou, Hasle, politiassistent Thor Gaalaas-Hansen, Hasle, mekaniker Poul Rasmussen, Hasle, og overlærer Holger Sonne Ravn, Hasle.