Bornholms folkedanserklub fra 1890

Denne artikel er skrevet af Eyvind L. Lind og stod i Bornholmeren den 23. juni 1973.

 Bornholms folkedanserklub fra 1890.

Hasle-foreningen ”Capriolen”, hvis formål var at opøve medlemmerne i bornholmske opstillingsdanse.

Af hjemstavnsforskningen fremgår det, at tiden omkring århundredskiftet var en periode, hvor man styrkede kontaktbehovet ved at more og underholde sig ved komediespil, maskerader, musikunderholdninger og ikke mindst i opøvelse i bornholmsk folkedans.

Optegnelser fra disse år fortæller, hvor man i klubber, forsamlingshuse og rundt omkring på gårdene benyttede de lange mørkeaftener til at søge sammen. Det var således ikke blot til store madorgier med efterfølgende kortspil, hvor sognets gårde undertiden skiftede ejere, eller ved kaffegilder, hvor konerne strikkede og syede, mens mændene samtalede om gårdens drift og daglige sysler, om tjenestefolk, bryllupper, dødsfald og lignende. Nej, man havde mod på livet. Man ville se sig om og more sig, og man forlangte adspredelser. Som et led i denne borgerlige hverdag skal der i det efterfølgende gives et billede fra livet den gang. Det er fra Hasle. Her fandt en samling borgere sammen og benyttede fritiden til at danse ”di borrinjholmske opstæjlledansana”.

”Capriolen” hed denne danseklub i Hasle. – Den blev startet i 1890 med lærer Rytsel som formand og instruktør, gårdejer Jørgensen, Krusegård, som lærer i dansene og hjælpeinstruktør og Anders Lind som musikant.

Billedet viser folkedanserklubbens medlemmer, fotograferet foran verandaen på Baggård.

Øverste række fra venstre: Avlsbruger Hansen (ved kirken), mejeribestyrer Ebbesen, lærer Gideon, Anders Lind med violinen og instruktør L. Jørgensen, Krusegård.

2. række fra oven: Jens Anker, fuldmægtig Koefoed, fru Lohmann, Baggård, frk.Degenkolv, kammerråd Jacobsen, malermester Åkerlund, avlsbruger Riis, lærer Rytsel, og avlsbruger Jensen.

3. række: Snedkermester Petersen, overlærer Larsen, frk. Holm, frk. Hjorth, fru Rytsel, Lind (ejer af Brogård), Lohmann (ejer af Baggård), Søren Thomsen, Kofoed (ejer af Skrubbegård), og Jensen (ejer af Marevad).

4. række: Fru avlsbruger Riis, fru Lind (Brogård), fru Hansen,(ved kirken), fru Jens Anker, fru snedkermester Petersen, lærerinde frk. Hansen, fru kammeråd Jacobsen og fru overlærer Larsen.

Nederste række: Fru Jensen (Marevad), frk. Petra Jensen, fru Kofoed, fru Ebbesen, fru malermester Åkerlund, fru Kofoed (Skrubbegård), fru Lind (Siegård) og fru manufakturhandler Søren Thomsen.

Navnet ”Capriol” (eller som angivet i leksikaer, ”Kapriol”) er et udtryk, som tilhører den højere spanske rideskoles vanskeligste øvelser. Ud fra dette begreb syntes klubben herved klart at have villet udtrykke formålet og henvise til, at de bornholmske folkedanse må betegnes som vanskelige øvelser.

Medlemmernes antal var ved starten 20 par, hovedsagelig ”buens og omegnens spidser”, hvilket fremgår af navnene under billedet. De havde sluttet sig sammen med det for øje at have det fornøjeligt sammen og som underholdning og formål at opøve sig i og dermed bevare de århundredgamle bornholmske folkedanses egenart.

Medlemskabet kostede 1 kr. pr. medlem pr. aften, og man dansede i Hasle forsamlingshus én gang om ugen.

Det var med lyst og interesse, man mødte op til disse danseaftener. Man lo og morede sig i al fordragelighed, og let og gnidningsløst skred undervisningen fremad. Man dansede Tante Let, Långsamma Gjarted, Jødeturn, Rutskjærketurn, Harmen Bosses, Sjinjemyravalsen og flere andre. Gennem en dygtig instruktion, fælles hjælp og til taktfaste rytmer fra musikanten var man allerede i foråret i stand til at holde afslutningsfest. – Til samme lejlighed havde et af medlemmerne skrevet sangen ”Capriolen”:   Vor Capriol” vi alle har så kær, faldera, den bringer stedse nyt til hver især, faldera, al gnavenhed må vige bort herfra, faldera, kun lystighed kan trives her i dag, faldera.

Her samles mange brave mennesker, faldera, som ryster slid og modgang af sig her, faldera, Ja, med en sekstur man skam får humør, faldera, og Bromlan kan jo også gi’ kulør, faldera.

En krydstur liver op i dig og mig, faldera, hver fatter og hver mutter muntrer sig, faldera, og Kontramollevet er rar og skøn, faldera, et håndtryk kan man give her i løn, faldera.

Det bedste, som jeg ved, er Rjyggjaturn, faldera, den giver gang i hjertet som et vækkeur, faldera, og Sekstur Rundt på rosr kan vi danse ret, faldera, det samme gælder også La Tempete, faldera.

Hvor er det godt, vi har vor gode spillemand, faldera, som ”horrana” og ”piblana” opmuntre kan, faldera, han er budbringer fra den gamle, go’ kultur, faldera og kender hver en melodi af dem, som dur, faldera.

Vor instruktør har ære af vor lille flok, faldera, men hjælperen, han havde, ja, det ved vi nok,(1) faldera, en skål for dem og alle, der forsamles her, faldera, et leve ”Capriolen”, thi den er det værd, faldera.

Og det er morsomt at følge med i munterheden og iveren for at gøre det så godt som muligt. Der var takt og rytme i Anders Linds violin, og der var flugt og fart over bevægelserne. Anders Lind holdt af de gamle opstæjlledansana,og han kendte dem ud og ind, for en menneskealder tilbage havde han arbejdet med dem, både som instruktør og som musikant. Om det – den gang moderne – plejede han gerne at sige: – Di e ju helt stiva i ben å râ i ryggjana. Og til fordel for folkedanserne plejede han gerne at udtrykke sig sådan: – Ded moderna e nâd møj. Ded hâr ente nâd me danjs å gjorra.

”Capriolen”s levetid strakte sig desværre kun over 3 – 4 sæsoner, så måtte den opløses på grund af manglende tilslutning. Nogle af medlemmerne døde og andre var optaget af pligter og arbejde, der forhindrede dem i at afse tid til at komme i danseklubben. Men mange af klubbens medlemmer glemte ikke deres gamle musikant, og da han i 1929 sammen med sin hustru fejrede diamantbryllup (2), blev der sendt et festtelegram med følgende indhold: Til Diamantbrudeparret Hr. Anders Lind og hustru!

Tillykke, Brudepar, vi ønsker Eder! Gid I endnu i mange gode Aar. Maa passe Mark og Køer og Faar og Geder. I Eders kjønne, lille, gode Gaard! – Hav Tak, oh, Lind! Fordi Du strøg Fiolen I dyster Bas og skingrende Diskant For os i Danseklubben ”Capriolen”! Vi mored’ os. – Vor Kjærlighed Du vandt!

Aar 1929 ”Capriolen”.

 

  1. Lars Jørgensen, Krusegård, Rutsker, hjælpeinstruktør.
  2. Ægteparret opnåede også at holde krondiamantbryllup.