“Krølle-Lina”.

”Krølle- Lina”.

Fra ejendommen Storegade 45 i Hasle havde vi en del genboer, som var specielle og som var kendt af de fleste Hasleboere.

Den første genbo, som her skal nævnes var Karoline Jensen, som i sin ungdom utvivlsom må have været en smuk krølhåret pige, og som i sin alderdom havde bevaret sin hvide krøllede hårpragt. Derfor hed hun aldrig andet end ”Krølle-Lina”.

Med stor nøjsomhed levede hun sit liv som enlig i sit altid velholdte bindingsværkshus i Storegade 40. Herfra kørte hun med sin trillebør ud til skoven for at hente brændsel til en kold vinter. Det bestod af grangrene og grankogler, som hun kunne hente gratis til sin kakkelovn og komfur. ”Krølle-Lina” var en kvinde med en slags fornem holdning og derfor ville hun altid klare sig selv og ikke ligge til byrde for nogen. Da hun nåede pensionsalderen og blev foreslået aldersrente, som det hed dengang, nægtede hun på det bestemteste at modtage denne hjælp. Men den tiltagende alder medførte også svagheder, der gjorde, at hun ikke længere kunne klare trillebør turene til skoven. Da begyndte det at knibe, men hun stod fast på, ikke at modtage nogen aldersrente.

Men direktør for ”Grønbech og Co” Emil Kofoed, var klar over hendes mangler og sørgede for, at pengene til livets ophold gik fra kommunen igennem ”Grønbech og Co”, så hun uden at vide det, kunne få til livets ophold så længe hun levede.

Men helbredsmæssigt tog kræfterne også af, og derfor plejede min mor, Ingeborg Lind, også at besøge hende med kaffe og hjemmebagt julekringle. Men første gang det skete, blev min mor mødt af spørgsmålet fra Lina: ”Ed nu au laigt i smor”.

”Krølle-Lina” var tante til fru Rømer i Rønne, hvis mand var kaptajn på 66- selskabets ruteskib ”Frem”. Hun kom nu og da på besøg hos sin tante. Men da var Lina for det meste sengeliggende og meget svag. Da kneb det med renligheden. Luften omkring sengen var fuld af levende utøj. Mine forældre havde en grisebo, hvor fru Rømer havde skiftetøj til sine besøg hos sin tante.

Dengang var der jo ikke de sanitære hjælpemidler, som der er i dag. Også Emil Kofoed sørgede for, at der tilflød de nødvendige midler, så længe ”Krølle-Lina” levede.

Bernt Lind.

Skriv et svar