Strandlys første beboere.

Strandlys første beboere.                                                       Af Anne Mette Kruse.

Et halvandet år gammelt barn dør af forbrænding efter en ulykke i et bageri i Hasle.

En købmand i Rønne bliver dræbt ved en fejl, da en tidsindstillet bombe kastes ind i hans forretning i 1944.

Disse dramatiske begivenheder og en sjælden indsigt i en ung piges glæder og sorger ved et liv i Hasle for 100 år siden var nogle af de spændende oplevelser jeg fik, da jeg besluttede mig for at skrive historien om mit hus, Strandly i Søndergade.

Huset blev bygget i 1916 og fylder nu 100 år, og det blev en god anledning for mig til at gå i gang med at finde ud af, hvem der har boet i mit hus og hvem de var?                 Jeg blev interesseret i slægtsforskning, efter jeg gik på efterløn.

Jakob og Hansine Kofoed byggede ”Strandly” i 1916.

 

Jakob Kofoed er født 26.04. 1866 i Nyker, og Hansine Christiansen er født 11.03. 1855 ligeledes i Nyker. De bliver gift i Ny kirke den 10.09.1890 og flytter til Hasle lige efter brylluppet. Jakob er bagermester i Hasle – 24 år gammel – i bageriet på hjørnet af Grønnegade og Fælledvej. Her var også bageri i Cais barndom, hvor Bager Louis Jensen var bagermester. Her fødes deres førstefødte Poul Kofoed den 31.08.1891.

Deres næste barn er også en dreng. Jens Leo Kofoed. Han bliver født 06.02.1893 og døbes i Hasle Kirke 26.03 samme år. Hansine føder Knud Kofoed den 15.12.1894.

Den 09.10. 1897 kommer Petra Jakobine til verden i huset på hjørnet af Grønnegade og Fælledvej. Yngste barn bliver født 30.12.1900. Hun får navnet Magdalene Kofoed.

Jakob stopper med at være bager, og i 1909 sælger han bageriet til Hans Andreas Jespersen, mens familien bliver boende i beboelsen Grønnegade. Bager Jespersens forretning er på Hasle-kalenderen i 2017.

 

Bagerforretningen på Fælledvej.

Nu begynder Jakob Kofoed at bygge huse, og han bygger Strandly i 1916 til egen og familiens beboelse. Han bygger også det hus, der senere får navnet ”Enigheden” på Fælledvej og huse i Gulerodsgade.

Vedfolketællingen i 1921 bor Jakob, Hansine og Petra i ”Strandly” i Søndergade 24. Magdalene erflyttet hjemmefra, men Petra bor hjemme. Hun er kontorist hos revisor Jacobsen. 6 år senere bor Jakob og Hansine alene i ”Strandly”.

 

“Strandly”.

Jakob og Hansine oplyser i 1930, at Jakob er rentier (pensionist), og de har 4 levende børn og et dødt barn. Hansine dør i 1941.

I 1944 har Jakob en lejer på 1. sal, frk. Margrethe Hansen, og hun bor her til Jakobs død i 1949. Det er kort fortalt Jakob og Hansine Kofoeds historie.

Men deres børn har hver deres interessante historie.

Poul Kofoed.

Poul fødes 31.08. 1891 og konfirmeres 01.10.1905 i Hasle Kirke. Ved folketællingen i 1911 er Poul 20 år gammel, og nu er han lærling i bageriet på Fælledvej. Men han udvandrer samme år til Chicago i Amerika med skibet ”Hellig Olav” men vender tilbage få år efter. Han gifter sig med Anna Kristine Hellisen fra Nexø i 1917, de bliver viet i Valgmenigheden i Rønne, hvortil de løser sognebånd samme år.

De får en søn Richard Hellisen Kofoed 25.08.1919 i Nexø. Han bliver konfirmeret i Svaneke i 1933 og gifter sig i 1945 med Anna Helena Pedersen fra Rødovre. Richard bliver realskolelærer i Farum (det må være faster Magda, der har fået ham til Farum!)

Poul overtager et bageri i Svaneke i slutningen af 20’erne. Han bliver formand for Håndværker-foreningen i Svaneke 1944-45. Poul dør i 1981 og begraves i Svaneke.

Jens Leo Kofoed.

Jens Leo fødes 06.02.1893. Året efter sker der en ulykke i bageriet, og den lille Jens Leo på knapt 1½ år dør af sine forbrændinger den 08.06. 1894.

Knud Kofoed.

Knud fødes 15.12.1894 og konfirmeres i Ruts Kirke i 1909. 17 år gammel bor Knud i Storegade hos Grønbech & Co. I 1916 bor Knud i Store Torv nr. 14 i Rønne, hvor han er kommis hos Købmand Ole Peter Rasch. Han bor stadig hos Rasch i 1921 og også i 1930. her er han 36 år og er ugift.

Købmand Rasch`pakhus er i dag en del af Musikhuzet i Rønne. Knud får sin egen købmandsforretning i Byledsgade i Rønne, men han dør i 1944, og i kirkebogen står dødsårsagen som drab. Jeg gik i ø-arkivet og fandt Bornholms Tidende og i Socialdemokraten, hvor der stod beskrevet, hvordan Knud dør. Beskrivelsen af ulykken er meget detaljeret, jeg håber ikke mindre børn læste med i aviserne dengang!

Ulykke er omtalt i Jesper Gårdskjærs bog: ”Bornholm besat”: ”Det første blodige optrin udspillede sig i slutningen af 1944, da en tidsindstillet bombe røg gennem ruden til købmand Knud Kofoeds forretning i Byledsgade i Rønne. Det var sent om aftenen, og normalt ville butikken være tom, men netop denne aften befandt den 49-årige købmand sig i baglokalet, efter alt at dømme ordnende han regnskaber, og da han hørte den klirrende rude, styrtede han ind i butikken og samlede bomben op for at smide den ud af huset.

I samme øjeblik eksploderede den med et øredøvende brag, og da de første nysgerrige beboere kom til stedet, fandt de købmandens afrevne hånd på gulvet og hans iturevne lig slynget op på disken midt i lokalet. Han var dræbt på stedet.

Nogenlunde samtidig gemte en ung mand sig, Ib Henning Hansen, i en kælder i nabolaget. Han var 16 år, og det var ham, der havde kaster bomben gennem ruden, fordi købmanden handlede med tyskerne og skulle have et signal om at stoppe den forretning. Det indgik imidlertid ikke i planen, at han skulle miste livet.

Politiet fandt hurtigt ud af, hvem gerningsmanden var, men dømt for noget blev Ib Henning Hansen aldrig, da hans korte liv formede sig således: Efter attentatet flygtede han til Sverige, blev optaget i Den Danske Brigade og sejlede med til København i forbindelse med befrielsen. Herefter blev han sigtet for hærværk på Knud Kofoeds forretning, men altså ikke drab, hvilket-med kriminalefterforsker Niels Kjøller og journalist Palle Bruus Jensens senere formulering- indikerer, at ”politiet i Rønne vurderede, at det ikke havde været Ib Henning Hansens mening at slå købmanden ihjel, eller sagt på en anden måde – og aldeles uofficielt – at man sådan set havde al mulig sympati for ideen om at give Knud Kofoed en lærestreg”.

Andre på øen, også modstandsfolk, betvivlede dog, at købmanden reelt gjorde sig fortjent til et sådant attentat. Men uanset denne uoverensstemmelse modtog den unge bornholmer aldrig nogen straf, idet han lidt over en måned efter befrielsen omkom ved en vådeskudsulykke i Oksbøllejren”. Citat fra Jesper Gårdskjærs bog: ”Bornholm besat”.

Knud Kofoed fik en stor begravelse i Hasle, og hans gravsten står stadig på Hasle Kirkegård.

Petra Jakobine Kofoed.

Petra fødes 09.10.1897 i Hasle. Hun konfirmeres i Ruts Kirke den 14.04.1912.

Hun bliver bogholderske hos revisor Jakobsen, og da hun er 30 år gammel gifter hun sig den 09.07. 1927, med ungkarl trafikassistent Georg Ejner Kristian Lieberdth Danielsen fra Svendborg. Han er født i Korinth 1891. De bor i Svendborg i nogle år. I 1957 er Petra 60 år gammel og hun får tilladelse til at bortkaste navnet Jakobine og kalder sig herefter Alice Petra.

Magdalene Kofoed.

Magdalene bliver født den 30. 12. 1900, hvor hendes mor Hansine er 45 år gammel. Magdalene bliver konfirmeret 11.04. 1914 i Ruts Kirke.

Hun gifter sig den 08.08.1922 med lærer Niels Karl Jensen Overgaard (født 06.01.1895). Han er søn af en gårdejer fra Hammel. Det er sognepræst Langer fra Rø, der vier dem i Hasle Kirke. Et af vidnerne ved vielsen er skolebestyrer Niels Karl Jensen fra Farum.

Måske er hendes bryllupsfest blevet holdt i stuerne i ”Strandly”!?

Magdalenes ældste barn Eli er her fotograferet med sin mor Magda og sin mormor Hansine på hjørnet af Søndergade og Strandgade i 1928. jeg kan da kende huset! Senere får Magdalene to sønner, Mogens og Finn.

Mødet med Trine.

En dag i sommeren 16 kom vi hjem fra Rønne, og en kvinde stod ved stakittet og spurgte, om hun måtte fotografere vores hus. Selvfølgelig, men hvorfor? ”Min far er kommet her på ferie som barn hos sine bedsteforældre”. Hold nu lige op! Trine og hendes mand kom ind og så, hvad jeg indtil nu havde fundet ud af om huset. Hendes far er Magdalenes yngste søn. Trine ringede sin far op, og jeg fik lov til at tale med ham. Han kunne beskrive vores hus ud og indvendig. Han fandt sin mors dagbøger frem fra 1918 og ville sende dem til mig.

Magdalenes Dagbøger.

Magdalenes søn Finn har sendt dagbøgerne til mig, og jeg har læst dem med stor interesse. Tænk, hun har boet i mit hus for 100 år siden! Det er da vildt!

Der var ikke en god stemning i huset. Fader Jakob havde jo nok en depression ”far er stadig ikke rigtig i Humør”, lød det i et halvt år. Forældrene talte grimt til hinanden, men Magdalene var Fars pige og tog hans parti i konflikterne. De to søstre var heller ikke gode venner, og når Magdalene beskrev drømme og tanker, skrev hun på en ubehjælpsom blanding af tysk og engelsk: ”Ich goed down of trap and seed das fogel in the Garten”, for hverken søster eller forældre måtte læse de private optegnelser. Hun har formodentlig siddet med en ordbog, slået hvert ord op og skrevet det direkte af.

Hun levede sit ungdomsliv i Hasle for 100 år siden, hvor hun var 18 år. Hun ville gerne på seminarium, og var ”på prøve” på Hasle skole hos frk. Jørgensen og en overlærer.

Hun hjalp til hjemme i ”Strandly”: ” – skal efter at have vasket Gulv i Stuen tørret støv af og vaske Gulv i Entreen, feje Trappen og Loftsværelset, vaske Gulv i Køkkenet og gaa en hel masse Ærinder”.

01.03.1918 skriver hun at ”gadespørgsmaalet hernede ved Gasværket bliver nok slaaet ned igen- kedeligt er det, det vil ellers pynte meget for os i Strandly”. Hvad mon det er? De unge i Hasle mødtes på ”Centralen”, hvor de legede lege, konkurrencer m.m. Hvor lå Centralen?

Magdalene mødtes med veninder og gik tur. De gik til Kæmpedalen og plukkede blomster, de cyklede til Skovly og til Rønne og dansede.

På Grundlovsdag kørte man til Almindingen og hørte talerne. En festdag!.

Meget af Magdalenes fritidsliv er opfyldt af at fotografere. Hun kendte ikke ordet foto, hun tog plader, hun fremkaldte selv og var så spændt på at se, om pladerne var gode og ikke rystede! En dag i Magdalenes liv som hun beskrev det i sin dagbog:

19.06.1919.

”Anden Pinsedag.

Det var i Dag at Klubben skulde til Arnager. Jeg havde Blondehat, hvide Sko og den røde Kjole paa. Vi fik alle Plads paa to Vogne, Ellen Kjeldsen var også med. Og vi agede af Sted i dejligt solskinsvejr. Vi mødte flere Biler paa Vejen, men Hestene var ikke bange, og da vi kom til Onsbæk drak vi Kaffe, vihavde selv Kringle og Smaakager med og vi forsynede os. Derfra kørte vi saa til Arnager og her var vi nede og saa Fosforitbruddet, vi var endogsaa flere Meter inde i Jorden, men da der var saa sølet, maatte vi trække os tilbage. Saa kørte vi til Fredensborg, men nu begyndte det at regne, men vi dækkede os under en Regnfrak, og Byen holdt heldigvis snart op. Da vi kom til Fredensborg, spiste vi her, og saa gik vi ned til Stranden og drak Vin under livlig Tale. Saa kørte vi, og Stemningen var særdeles livlig. Meningerne var delte, om vi skulle køre til Skovly, men Flertallet stemmede for Skovly, og saa drak vi kaffe der. Og paa Hjemvejen regnede det igen, men Sjalet blev som et Telt bredt ud over Vognen, det saa meget fantastisk ud”.

Magdalene kom på Silkebord Seminarium, mødte sin mand der og de blev lærere i Svendborg i nogle år. Derefter kom de til Farum, hvor Magdalene blev resten af sit liv. De fik flere børn, og det er sønnen Finn, som jeg fik kontakt med.

Jeg besøgte ham og hans kone i Farum i januar 2017, hvor jeg leverede dagbøgerne tilbage til familien.

Mange tanker melder sig efter at have arbejdet med disse menneskers historie en tid:

-Mon Jakob holder op med at være bager, fordi den lille Jens Leo dør i bageriet?

-Hansine og Jakob er iflg. Magdalenes dagbøger ikke glade, og der hænger en tung stemning i ”Strandly”.

-Er det pga. barnets død?

-Er Poul kun formand for Haandværkerforeningen fra 1943-44 pga. bror Knuds voldsomme død og forbindelse til tyskerne?

-Hvordan gik det for Poul i USA? Hvorfor kom han hjem igen?

Det er en af glæderne ved slægtsforskning. Man bliver aldrig færdig, og man bliver ved med at stille spørgsmål. Og det behøver ikke være ens egen familie, for man får personerne ind under huden og ”lever” med dem.

Det er en fantastisk hobby, jeg har fået!

Anne Mette Kruse.