5.Afsnit – Glasværket.

Glasværket

Under 1. December 1846 udstedte W.T. Grandjean, glashandler i Kbh., en indbydelse til aktietegning på et glasværk, der skulle anlægges på kulværkets grund ved Hasle. Da jeg dengang var formand i kulværksbestyrelsen, støttede jeg dette af al magt, da bestyrelsen troede, det ville være til stor gavn for kulværket, hvis kul kunne afsættes dertil.

Jeg modtog aktietegningen her på Bornholm, men den egentlige bestyrelse var i København, hvor en del vinhandlere og fabrikanter tog sig varmt af sagen. I indbydelsen ansloges anlægget til 20.000 rdl. fordelt på 400 aktier á 50 rdl. Den årlige indtægt ansloges til 23.800 rdl. og udgiften til 19.145 rdl. Overskud 4655 rdl., der ville give 22% pr. aktie. Dette så meget lokkende ud og da man dengang ikke kendte til aktiesvindel, troede man det ville være særdeles fordelagtigt, selvom udbyttet kun blev det halve af, hvad der var lovet.

Selv tog jeg 6 aktier og min familie tog også en del. I det hele tegnedes på Bornholm omtrent 120 aktier til beløb omtrent 6000 rdl.; man sagde resten var tegnet i Kbh., men det forholdt sig næppe rigtigt.

I 1847 anlagdes værket og Grandjean rejste til Bøhmen for at skaffe glaspustere hertil; men det viste sig snart, at Grandjean ikke var nogen dygtig administrator og egentlig ikke rigtig forstod produktionen. Driften gik ikke som lovet og da Grandjean ikke selv var inde i sagen, måtte han stole på ”potmesterer”. Disse fik skylden for at det gik dårligt, hvorfor han skiftede disse, men derved blev det stedse værre.

Administrationen var meget skødesløs. Her et par eksempler: De bornholmske kul kunne ikke frembringe den fornødne varme, hvorfor der skulle købes engelske til at blande imellem. Disse blev lagt på havnepladsen i Hasle og glaspusterne, som logerede i Hasle, kunne der tage kul efter behag. De lod også deres værter hente kul og til sidst kunne hvem, der ville tage kul uden nogen kontrol.

En ladning glasskår købtes udenfor Bornholm og førtes hertil. Den kørtes ud til værket og lagdes udenfor på sandet, men snart førte blæsten sandet henover dem, hvorved de blev ubrugelige. De ligger der endnu begravede i sandet. Dette var vel mindre betydeligt, men deraf kan man slutte sig til resten.

Regnskab blev der ikke aflagt og da aktionærerne begyndte at blive utålmodige, lavedes et regnskab i sidste halvdel af 1848. (Rygtet sagde, at man ikke af de forhåndenværende materialer kunne få et ordentligt regnskab og at man derfor dyrt betalte en person til at lave regnskabet). En af de største indtægtsposter for at skaffe balance var for 86 4/5 usolgte aktier, 4340 rdl. I begyndelsen af 1849 gik det fallit. Boet behandledes i København, hvor hovedbetyrelsen var. Overretsprokurator Larsen, senere borgmester i København, havde boet under behandling. Kulværket havde – om jeg mindes ret – lidt over 900 rdl. tilgode og jeg havde været heldig nok til at få skriftlig tilståelse for dette beløb, derfor blev den regnet mellem priviligerede fordringer og vi fik derfor omkring 50 rdl. for den. Deraf ses boets status.

Det trak længe ud før boet blev opgjort, hvorfor jeg, engang jeg var i Kbh., gik op til Larsen og spurgte, hvordan det stod og om hvor stor gælden var. Han svarede: ”Sandt at sige har jeg ikke talt gælden sammen; thi der bliver kun lidt til priviligerede fordringer og slet intet til regningskrav.”

Nu blev glasværkets bygninger m.v. stillet til offentlig auktion den 25. Maj 1850 og jeg blev højestbydende med 1640 rdl. det var en aftale med kulinteressentskabet, at jeg helst skulle købe det, om det faldt for en sådan pris, at jeg selv ville beholde det, hvis interessentskabet ikke ville overtage buddet. det ville de ikke, så jeg tog 8 interessenter med og gav dem lige ret med mig, men jeg beholdt 2/10, hvorimod hver af de andre kun havde 1/10.

Vi bekendtgjorde nu værket til salg, både i danske og fremmede aviser og søgte alle udveje for at få det solgt. Der kom mange forespørgsler og jeg havde en meget vidtløftig brevveksling. Vi troede, det ville være fordelagtigt at drive det som glasværk, indtil jeg engang havde en samtale med Inspektør Frilling, der forestod Holmegårds Glasudsalg i Kbh.. Jeg tilbød ham værket på billige betingelser og mente det var heldigt beliggende nær ved en havn og hvor mange af råmaterialerne fandtes. Han gjorde mig da opmærksom på, at det var fordelagtigere for et glasværk at føre råstofferne dertil end at føre glasvarerne derfra, især hvor der intet opland var, hvor varerne kunne bruges. Han tilføjede, at Holmegårds Glasværk havde nogen frygt for at lide tab på afsætningen, da Grandjean begyndte med projektet om glasværks anlæg. Men da det bestemtes, at det skulle anlægges på Bornholm, blev man rolig; thi da vidste man, at det ville mislykkes.

Den 6. Maj 1851 solgte jeg værket med tilbehør for 2375 rdl. til brugspatron C.H. Engquist i Låckebo Sætesgård i Calmar len og brugsforvalter C.G. Clareus fra Døderhultsvik ligeledes i Calmar len. Sidstnævnte sluttede handelen, men ejede intet, hvorimod førstnævnte var en rig mand og havde givet fuldmagt til Clareus. Betalingsterminerne: 375 rdl. til 6. August 1851, 1000 rdl. 6 Februar 1852 og 1000 rdl. 6. August 1852.

Clareus kom og fik en glaspuster til hjælp og gjorde nogle forberedelser, men alt gik meget langsomt. Clareus satte gæld og klagede over, at han ikke kunne få penge fra Engquist. Vi fik vel en del, men ikke efter kontrakten. Snart sagde Engquist sig løst fra interessentskabet med Clareus og denne var rejst til Sverige og kom ikke tilbage – men efterlod sin gæld, som for en del hvilede på værket, navnlig for den glasarbejders vedkommende, hvem han på værkets vegne havde sluttet skriftlig akkord med. Hans fordring var 352 rdl 2? og 2?

Nu begyndte en meget vidtløftig brevveksling med Engquist, som var uvillig til at betale restsummen, men efter uendelig megen forhandling, blev resultatet, at han 19. december 1854 gav afkald på værket med tab af hvad han havde betalt, og vi kunne da selv realisere det. Realisationen skete i 1855. Værket solgtes til nedbrydning og udbragtes til 1688 rdl. 5? og 7? Efter at pengene var kommet ind og delte, havde hver af os interessenter en gevinst af 169 rdl. 1? og 13?

 

Skriv et svar