Hyldest til dampmaskine

Eyvind L. Lind. Skrev i Bornholmeren den 11. oktober 1980.

Hyldest til dampmaskine.

For Hasle by var torsdag den 4. juli 1844 en markant festdag. Anledning var, Bornholms første dampmaskine ved kulværket i Sorthat den dag blev indviet og startede sit nødvendige pumpeanlæg.

Festivitas med sang og honoratiores var med til at højtideliggøre dagen, hvor det netop blev slået fast af sangenes forfatter, Adolph Peter Adler (teolog, forfatter):

Og spørges der i tiden:

Sig, hvor begyndte fliden.

Det var i Hasle by.

Et vældigt dyr.

Det var givet, at interessenterne så en løsning i etableringen af dette maskinelle værk, der kunne betjene pumperne til skakterne og derved holde dem tomme for vandindstrømningen. Forud for installationen lå der store forventninger til den nye opfindelse, der nu skulle indføres på Bornholm.

Man roste nydannelsen, som årene forud havde gået sin sejrsgang over lande som England, Tyskland og Frankrig. Manuel kraft kunne nu blive afløst af maskinel.

Den 4. juli var pumpeanordningen etableret. Øens amtmand med flere ankom til kulværket. På dampmaskinens bygning vajede det danske flag, og flere flag var opsat ved indgangen til en ryddet plads, hvor besøgende kunne tage opstilling. Over bygningens hovedindgang var anbragt en inskription, som angav, hvornår bygningen var opført og maskinen anskaffet, og dem, interessentskabet især havde at takke for, at dette værk var blevet, hvad det var. Denne inskription skulle efter forlydender indhugges i sten. De fleste indbyggere fra Hasle og mange fra omegnen og fra Rønne var kommet til stede.

I samme anledning havde magister Adler forfattet sange. Festivitassen indledte med:

Melodi: Dannevang med grønne bred.

Maskinen er et vældigt dyr,

som ud til kamp vi ruster,

du ser i røgens mørke skyer

Den ud sin ånde puster.

Som rokken lystigt hjulet går.

Tænk, når du hør det larme:

Natur, hvad er din rigdom når,

ei kunsten gi’r dig arme.

En ovelisk i sandet står,

et fyr sig dristigt rejse,

en mast man midt i skibet slår,

en æresstøtte knejser,

vor skorsten titter op til sky

og siger: når I lande,

herefter tæt ved Hasle by,

en søjle ser I stande.

Naturen er en kæmpe stærk,

ei håndens kraft den bøjer,

men kommer kunsten med sit værk.

den stærke straks sig føjer,

og siger: kom, jeg viser jer,

da jeg er vakt af dvale,

de skatte, som jeg gemmer her

og har i mine dale.

Store rigdomme.

Efter sangen talte amtmand, kammerjunker von Krabbe. Han mindede blandt andet interessentskabet om, at de især måtte takke Hans Majestæt kongen, som havde skænket dem den jordstrækning, som vel på overfladen var gold, men i hvis skød, lå store rigdomme.

Derpå blev udbragt kongens skål under et tordnende hurra og en salut af 27 kanonskud: for rentekammeret: af interessentskabets formand, skolelærer Siersted, for etatsråd Unsgaard, af amtmand V. Krabbe, for etatsrådinde Kofoeds minde, af interessent løjtnant Kofoed.

Derefter blev der udbragt adskillige skåler, af hvilke kan nævnes: for amtmand V. Krabbe, for kulværket og dets bestyrelse, for sangenes digter, magister Adler, for Hasle by og flere.

Det var i Hasle by.

Derpå afsluttede man med Adlers anden forfattede sang:

Melodi: Vort dagværk er tilende.

Vi nu ad vinden blæser,

thi når maskinen hvæser,

vi trænge ej til blæst.

Nu kan vi jer undvære,

thi vi har fået mere

I vores stærke hest.

Vi nu ad vinden blæser,

og det, hvorom man læser,

at kul i Engelland

for vort skal foretrækkes.

Nej vil I nu forstrækkes,

så kom til vores strand.

Det rygter er, som blæser,

og det, hvorom man læser,

at enigheden kan

herovre ikke trives

og værker ikke drives

ret vel på vores land.

Hvem var i gamle dage,

når I vel se tilbage,

mod fjenden enig mer?

Et stormvejr endnu blæser,

man end i skrifter læser

om enigheden her.

Thi mindes ved den støtte,

hvorlunde fædre mødte.

Det var fra Hasle by.

Og dristig landet ryddet

da man det havde prydet

med fremmed rytteri.

Nu sidde vi jo trygge,

med ro vi landet bygge

i fredens milde ly.

Og spørges der i tiden:

Sig, hvor begyndte fliden.

Det var i Hasle by.

Bornholmske kul i dampmaskinen.

I referatet fra denne festlighed hedder det blandt andet – ”Nu er altså dette i sin art største værk i Danmark begyndt, men der står endnu meget tilbage, før det komme rigtig i gang: thi først skal – efter hvad der siges skakten nedrives cirka 40 alen dybere end den nu er, og fortømres med egetømmer, og siden skal hugges adskillige stoller, førend kul kan optages.

Disse arbejder er både kostbare og besværlige, dog håber interessentskabet at få alt i stand, så at der til efteråret kan optages flere kul end til Bornholms forbrug.

Interessentskabet havde gjort en herlig opdagelse, nemlig at de bornholmske kul viste sig fortrinlige til brug i dampmaskinen.

Maskinmesteren fra Flensborg var forbavset over det ringe kvantum kul, der behøvedes for at sætte maskinen i gang, og han skulle have forsikret, at 12 tønder bornholmske vil frembringe samme kraft, som cirka 9 a 10 tønder engelske, hvilket er et såre glædeligt resultat.

”Dog denne sag, som vist vil interessere enhver fædrelandsven, håber vi vil blive nærmere undersøgt, og hvis de befindes rigtigt, forvente vi at vedkommende offentlig vil underrette publikum herom.”

Skriv et svar