Hasle havde engang en naturhavn i syd

Hasle havde engang en naturhavn i syd.

Grundig beskrivelse af ”Knuds Havn” i håndskrift

af hotelmanden Henrik Herold.

Når vi står på toppen af Gasværksbakken i Hasle, har vi et lige ud – syn ned over de gamle strandenge med firmaet A. Espersens udviklende virksomhed. Tidligere, da den nedskrånende Gasværksvej hed Smallesund, var det ikke så ligetil at se lige ned, for vejen var smal og bugtet. Og strandengene neden for bakken havde et noget andet præg indtil 1894. I gamle dage havde Hasle nemlig en delvis naturhavn: Knuds Brygga.

For godt hundrede år siden har arealerne mellem Ørnekulleskoven længere mod syd og Hasle havn været rigtig ubrugelige. Sandflugten hærgede helt fra Rønne nordskov til Hasle skov. Og strandengene ved Hasle er næppe blevet brugt til dyrkning eller større dyregræsning.

Men foregangsmanden, overlærer H.C.Siersted, fik skik på det sydligste område. Han fik Klemensker sogn til at afstå strandlodderne til Hasle kommune i 1891, og hans kamp mod lyng og græs og systematiske beplantning resulterede i Hasle Lystskov, en blandingsskov som halvramme omkring den lille by.

Og de første silderøgerier blev bygget på strandengene fra sidst i 1880-erne. Her blev jorden altså brugt til andet end dyrkning: hjemsted for en hel lille røgeriby, et solidt mangeårigt industrimiljø, præget af energiske familiers og sildekonernes sæsonbestemte aktiviteter. En tradition, der nu er ophørt. Men rart er det, at Hasle Turistforening arbejder på at kunne bevare et af silderøgerierne.

Aktuelt bliver der også tale om muligheden for at opføre en lystbådehavn et eller andet sted syd for Hasle havn. Byen har engang haft noget i den stil ved ”Knuds Brygga” eller Knuds havn. I mellemtiden havde byen umiddelbart syd for denne en losseplads, som også blev kaldt Knuds havn.

”Bryggan” lader sig nu ikke genskabe. Den forsvandt, da Hasle havn fik sin søndre skibshavn i 1894, og nu er området som bekendt også hjemsted for fiskeindustri.

Men det kunne jo være morsomt at kigge på gamle beskrivelser om Knuds havn. Så finder vi en speciel afhandling om det lille havnemiljø i en protokolbog, hvori bager Julius Herold og ikke mindst hans søn, hotelværten Henrik Herold, har nedskrevet Hasle – historie.

Ifølge lokalhistorikeren Karl Thorsen kommer navnet Knuds Havn måske af en Knud Andersen, som boede i Smallesund i 1780èrne. Hvis det er rigtigt, så skulle Knuds Havn være temmelig gammel. Karl Thorsen har dog også skrevet, i Bornholms Avis den 7. maj 1921, at Knuds Havn måske er opkaldt efter helgenen Sankt Knud.

Henrik Herold har et helt andet bud på spørgsmålet. Vi kan lige indskyde, at Hasles rigtige, store havn, som altså fortrængte lille Knuds Havn, er bygget i flere omgange, lige fra den første store udvidelse i 1815. før var der kun et primitivt bolværk. I 1815 fik havnemiljøet en dæmning og uden for denne en stenmasse til beskyttelse mod is og bølgebrud under vestlige storme.

Senere blev der lagt en ny dæmning, som dannede indløbet mod nordvest. I 1834 blev havnen uddybet til to meter, og næste uddybning fandt sted i den store udvidelsesperiode fra 1874 – særlig på grund af den aktivitet, som det gamle Hasle Kulværk satte gang i.

1893 – 95 blev der anlagt ”sydhavn” i Hasle, og Knuds Havn blev dækket af tre meter tykt fyldlag, som tipvogne kom og smed på fra udgravningerne. Senere, 1906, blev Gasværket bygget. Senere igen blev Smallesund rettet ud, et hus forsvandt, og en bid af Herolds Løkke på hjørnet af Smallesund og Vestergade måtte vige pladsen.

I sin håndskrevne beskrivelse (som befinder sig hos fru Helga Petersen, Storegade i Hasle), fortæller Henrik Herold, at adgangen til Knuds Havn var en hulvej, der også tjente som afløb for spildevand. Man så bratte skrænter i et vildnæs af nælder, tidsler og skarntyde, og hulvejen snoede sig ned til stranden, der langt ude i vandet var opfyldt af et lag rullesten. ”I alle størrelser”, skriver Henrik Herold, ”fra de små håndsten til dem, der vejede flere tons”.

Dette rullestenslag dannede god beskyttelse mod pålandssø. Og på det sted, hvor en naturlig rende førte ind mellem stenene, førte ind til land, havde nogen i sin tid anlagt den lille havn. Den bestod af to bassiner, det inderste med ca. to fod vand, det yderste med 3 – 4 fod vand. Molerne bestod af en række store rullesten, hist og her forsynet med en jernring til fortøjning.

På den yderste stenbro var der i sommertiden opsat et lille badeskur, hvor nogle af byens honoratiores kom og brugte. Så kunne de bade på fire fod vand. Ved at fjerne stenene havde man så frembragt et stykke sandbund af størrelse som et almindeligt badekar.

Henrik Herold fortæller: ”Selve havnen var nok så ideel – den var rummelig og stenfri. Her kappedes hel og halvnøgne børn hver dag sommeren igennem med flokke af ænder og gæs i svømmetag og dykkefærdigheder, indtil en brummende fisker for ind eller udsejling kommanderede ”Unjan”.”

Om oprindelsen til navnet ”Knuds Havn” mener Henrik Herold ikke, det har noget med Sankt Knud at gøre. Der skulle være en mindre højtidelig løsning, nemlig at en mand ved navn Knud anlagde havnen. Det drejede sig om Knud Olsen, der i 1827 nævnes som ejer af et strandhus tæt nord for Bolbroes (Kopps) have, som dengang gik helt ned til nuværende Strandgade. Huset fik matrikelnumret 62 og ejedes i 1858 af snedker Knud Olsens enke.

Henrik Herold har i det lille afsnit af protokolbogen koncentreret sig om den nu forsvundne Knuds Havn og lavet en kortskitse over det delvis naturdannede havneanlæg med omgivelser. På kortet ser vi bl.a. pynten ved huset omgivet af en stor have lige nord for gasværket (som blev bygget i 1906). Og vi ser, at en del af Herolds Løkke (der var på 1 td. land og 40 kg)er solgt fra til udvidelsen af Smallesund, som blev til Gasværksvej.

Gasværkets æra fra 1906 til nedlæggelsen et halvt hundrede år senere hører ikke hjemme i Herolds historiske redegørelse. Mange hasleboere husker det hyggelige gasværk med de mange bygninger og skure, her, hvor man kom og hentede koks i sække. Og de husker værkets omgivende friarealer, hvor der var børnevenlige muligheder for at lege, tumle og bygge huler mellem småskove, træer og i bakker. En stor del af disse arealer er nu bebygget med parcelhuse ud mod Strandgade i den sydlige del. Og den udvikling er da udmærket.

Henrik Herold begræder ikke tabet af den lille Knuds Havn. Han har derimod haft blik for nødvendigheden af en udretning af Smallesund, en ekspanderende havnevirksomhed og behovet for en god og bekvem kørevej ned til havnen. Og han har givet Knuds Havn sin lille historie!

I dag kan vi glæde os over, at rester af den gamle, vilde natur stadig får lov til at kigge frem hist og her mellem de moderne, tidssvarende og naturligvis også nødvendige faciliteter.

Det skrev Arne Ipsen i Bornholmeren den 9. juli 1983.

Skriv et svar