Uret på det gamle Rådhus og nabohuset m.m.

I året 2007 gik uret næsten ikke. Det ærgrede mange, og især mig der havde påtaget mig ansvaret for at trække det op hver uge, men det var nødvendigt med en reparation. Jeg henvendte mig derfor til borgmester Bjarne Kristiansen, for at få uret repareret.

Efter mange rykkere og skriverier bevilgede man endelig en reparation af uret.

Preben Holm skulle tage sig af sagen og uret blev repareret til alles tilfredshed.

Preben Holm konstaterede da, at der indridset i uret stod: Morten Clausen 1855, altså samme år, som rådhuset blev bygget.

Min oldefar, Jens Hansen Anker havde en farbror, der hed Morten Clausen, født 1775 og vist nok boende i Rutsker. Morten Clausen fik en søn, som også kom til at hedde Morten Clausen.

1858 nævnes urmager Morten Clausen, at eje og bebo ejendommen iflg. gammelt matrikel nummer 50 på Smallesunds nordside. Jeg går så ud fra, at det er ham, der har fremstillet uret.

Min oldemor, Ane Kirstine Pedersen,( enke efter Niels Peter Pedersen, skibsfører eller fisker, der druknede i havet mellem Rønne og Hasle) blev gift med avlsbruger Niels Christian Herman Hansen, der havde avlsbrug på torvet i Hasle, altså der, hvor Kyhn`s bor i dag.

Ane Kirstine døde 10.okt.1911. Dagen efter, den 11.okt.1911 oprettede hendes mand, Niels Chr. Herman Hansen et testamente, hvori han gjorde min bedstemor, Caroline Dorthea Pedersen, der var hans steddatter til universalarving. Jeg vidste godt, at hun havde arvet fire køer, for dem har jeg i min barndom været med til at trække op til de fire tønder land,(lige vest for Julehøjen oppe ved Kumlehøjvej mod Rutsker), som hun også havde arvet. Jorden købte Elwood Keller en del år senere.

En amerikaner, John Hansen, der var meget ivrig slægtsforsker, havde fundet ud af, at han havde en afdød farbror på Bornholm. Han henvendte sig til Bornholms Slægtsforskningsforening for at få oplysninger om onklen. Efter noget arbejde fandt man der ud af, at min bedstemor havde arvet og at jeg var barnebarn til hende og jeg blev derfor pudset på ham. Det endte da også med, at John Hansen troppede op på Bornholm for at finde ud af mere, hvilket indebar, at jeg måtte stille op i flere tilfælde. Det værste for mig, var, da jeg måtte stå på Torvet for at vise hvor farbroren havde sin ”lille bitte farm”. Jeg vidste jo ikke, hvad et avlsbrug hed på engelsk, så det fik vi meget morskab ud af.

Nå, vi var da nogle, der fik en god frokost på Hotel Fredensborg.

Erik Anker

Skriv et svar