Hasle Bank

                       I ”lokalhistorien” er vi i vane med at ”se tilbage” og prøve på at fastholde oplysninger om det, der var en gang. Tirsdag aften havde vi besøg, og der blev snakket om, at vor eneste bank forsvinder fra Hasle.

                 Historien om den, kan jeg ikke fortælle, men den gamle Hasle Bank har jeg noget kendskab til, og det vil jeg gerne berette om.

                 I lokalhistorien har vi en mappe med udklip, samlet af bestyrelsesmedlem i banken og daværende brugsuddeler i Tejn, Knud Erik Jensen, om den kedelige tid i 1992, hvor finanstilsynet afgjorde bankens skæbne. Desuden har jeg næsten 2 kg breve og skrivelser om samme kedelige sag liggende herhjemme.

                 I første omgang vil jeg beskæftige mig med starten af banken og det er heldigt, at jeg har et sammendrag fra bankens gamle protokoller, som jeg her ”plukker” fra:

                 I begyndelsen af forrige århundrede opstod der her på øen stærk interesse for oprettelse af lokale banker, og således også i Hasle:

6. marts 1902. Indbydelse fra Hasle Håndværker- og Industriforening til den første konstituerende generalforsamling, der afholdtes på Hasle Forsamlingshus og med det særlige formål, at vælge bankens repræsentantskab. På grund af formanden, fabrikant Julius Ankers sygdomsforfald åbnede kassereren, toldassistent Olsen mødet, og gav en kort gennemgang af banksagens udvikling.

                 På det tidspunkt var i alt tegnet 110 andelshavere med en samlet kapital på 14.600 kr. nemlig fra byen81 andelshavere med 11.200 kr. ; fra landet 29 andelshavere med 3.400 kr.

                 Det vedtoges, at repræsentantskabet skal bestå af 15 medlemmer – 10 fra byen, og 5 fra landet.

                 Valgt blev for byen:     Købmand H. Grønbech

                                                    Fabrikant Julius Anker

                                                    Toldassistent Chr.Olsen                                

                                                     By- og herredsfuldm. Buhl

                                                     Købm. Chr. Petersen

                                                     Købm. S. Thomsen

                                                     Avlsbr. Th Kofoed

                                                     Bagerm. A. C. Kure

                                                      Skoleinspektør And. Larsen

                                                     Avlsbr. P. Spanner                    

                 Valgt for landet:           Gårdejer     P. Holm, Rosendale

                                                            ”        L. Birch, Langegård

                                                            ”        Lund, Ingemannsgård

                                                            ”        Jensen, Marevad                                                                                             ”        Kjøller, Pilegård

20. marts: Efter indbydelse af købmand H. Grønbech, som var valgt med det største stemmetal, holdt repræsentantskabet møde på Hotel Hasle, hvor et udvalg blev dannet til at udarbejde forslag til statutter. Et nyt møde blev samtidig berammet til den 4. april samme sted.

                 Udvalget kom til at beså af:

                                   Købmand Grønbech

                                   Toldassistent Olsen

                                   Gårdejer Birch, Langegård

4. april 1902:             Repræsentantskabet holdt møde på Hotel Hasle, hvor det af udvalget udarbejdede udkast til statutter i det væsentligste blev tiltrådt. Derefter foretog man valg af forretningsudvalg og bestyrelse samt af formand og næstformand.

Bestyrelsen:                 Købmand Grønbech  blev formand

                                   Toldassistent Olsen blev næstformand

                                   Fabrikant Julius Anker

Ovennævnte tre udgør forretningsudvalget

                                   Birch, Langegård

Kjøller, Pilegård

Købmand Thomsen

Skoleinspektør Larsen

Det vedtoges, at statutterne skal forelægges en generalforsamling den 11. april til stadfæstelse.

11. april:   Den anden konstituerende generalforsamling afholdtes på Hasle forsamlingshus efter speciel tilsigelse.

                 Formanden åbnede generalforsamlingen og meddelte resultatet af de indenfor repræsentantskabet foretagne valg og forhandlinger. Næstformanden oplæste de af repræsentantskabet godkendte statutter, som derefter blev stadfæstet ved håndsoprækning.

                 Formanden bekendtgjorde, at andelsbeløbet indtil videre kan indbetales til næstformanden.

                 Hasle Håndværker- og Landbobank var nu en realitet.

26. juli:     Bestyrelsen afholdt møde på Hotel Hasle, hvor medlemmerne var mødt undtagen skoleinspektør Larsen, der var bortrejst.

1. Statutterne blev underskrevet

2. Det vedtoges at arbejde hen til at begynde bankens virksomhed til 1. november, og i den anledning udstede opfordring om indbetaling af afdrag på andelsbeløbet.

                 Man nåede dog ikke at åbne banken til det fastsatte tidspunkt. Vinteren gik og de næste møder gav følgende resultater:

20. marts 1903:

                 Repræsentantskabet holdt møde på Hotel Hasle med følgende resultat:

                 Købmand Thomsen blev valgt til direktør.

Man vedtog at arbejde hen til at påbegynde virksomheden den 1. juli.

Til bogholder valgtes toldassistent Olsen.

Det vedtoges at afholde generalforsamling 31. marts på forsamlingshuset.

Der blev foretaget valg af revisor. Valget foregik på forlangende ved skriftlig afstemning.

                 Valgt blev mejeribestyrer Ebbesen, Svalhøj

                                   Overlærer Andr. Larsen, Hasle

Med henholdsvis 21 og 18 stemmer

Til bogholder valgtes toldassistent Olsen.

Man vedtog at afholde generalforsamling den 31. marts på Forsamlingshuset.

Medlemmerne var mødt fuldtalligt undtagen Holm, Rosendale, og Jensen, Marevad.

31. marts:  Generalforsamling i Forsamlingshuset.

Andelshaverne blev gjort bekendt med bestyrelsens og repræsentantskabets beslutninger siden forrige generalforsamling. Derefter foretog man ved skriftlig afstemning valg af revisorer.

                 Valgt blev mejeribestyrer Ebbesen, Svalhøj med 21 stemmer

                 Overlærer Andr. Larsen, Hasle med 18 stemmer

Resten af stemmerne var spredte.

Dagsordenen var udtømt og man sluttede generalforsamlingen.

14. maj:

Bestyrelsesmøde afholdtes hos formanden, hvor der foretoges:

  1. Et andragende til skattedepartementet om stempelbegunstigelse blev underskrevet.
  2. Bankens forretningstid fastsattes til tirsdag, onsdag, fredag og lørdag mellem 12.30 og 2.00 eftermiddag
  3. Det vedtoges at leje to værelser hos købmand C. H. Koefoed for 12,00 kr. i månedlig leje, og det blev overladt forretningsudvalget at ordne det fornødne i så henseende.

Alle medlemmer var til stede.

31. juli:

Bestyrelsesmøde afholdt hos formanden, hvor der foretoges:

  1. Udkast til reglement for bankens virksomhed
  2. Man vedtog at benytte Kjøbenhavns Handelsbank som forbindelse på de tilbudte vilkår.

3.  Det vedtoges at opgøre renten for de indbetalte andelsbeløb til 1. august d. a. hvorefter andelsbeløbene betragtes som indgåede i bankens virksomhed.

Gårdejer Birch og Julius Anker havde meldt forfald, og skoleinspektør Larsen var bortrejst.

13. august 1903:

Repræsentantskabet afholdt møde i bankens lokaler, hvor:

Bankens reglement blev vedtaget i overensstemmelse med et lignende fra Svaneke med nødvendige ændringer af lokal karakter og med den forskel, at forrentning af folio og sparekassepenge på indlån sker fra den påfølgende søgnedag.

Alle var mødt undtagen formanden og Jensen, Marevad, der var forhindret)

Umiddelbart derpå holdt bestyrelsen møde, hvor man vedtog at befuldmægtige købmand Grønbech, købmand Thomsen og toldassistent Olsen til med deres underskrifter at forpligte banken; dog kræves stedse mindst to af navnene.

                 Derefter undertegnede man bankens firmaanmeldelse.

Alle medlemmerne var mødte undtagen ovennævnte Grønbech

Endelig var alle de ydre og indre rammer i orden, og banken begyndte sin virksomhed 15. august 1903 under navnet

Andelsselskabet Hasle Haandværker- og Landbobank

Bankens første lokaler var to værelser, som man lejede hos købmand C. H. Koefoed for kr. 12.00 om måneden. Hvor var det? Disse lokaler har trods alt været ret rummelige, da man kunne afholde repræsentantskabsmøder med 15 personer i dem.

Af andet kan nævnes:

1904: Bankens første protokolførte udlån blev på et bestyrelsesmøde bevilget gårdejer Lambrecht, Klingegård, Rutsker. Lånet var på 4000 kr. med 2. prioritet i gården.

1906: Banken får telefon.

1907: Kammersanger Herold ansøger og får bevilget et lån på 6000 kr. mod 2. pant i ”Hotel Erna”, dog mod egenhændig kaution af kammersangeren. (Dette interesserer mig personligt, eftersom min morfar en gang var vært netop på Hotel Erna. Vi har aldrig rigtig kunnet finde ud af, hvor længe han var der, men han var skibskaptajn ude på de store have til år ca. 1900, så han har ikke været mange år på ”Erna”)

1908: Banken lider sit første tab. En af kunderne har overtrukket sin konto med ca. 2000 kr. og standser derefter sine betalinger, således at det overtrukne beløb tabes. Man overvejer alvorligt, om bankens direktør og bogholder skal erstatte tabet, men man enes til sidst på en generalforsamling om, at beløbet skal afskrives på delkrederekontoen.

Købmand Grønbech fratræder som formand og afløses af byfoged Baller.

1909: Byfoged Baller afgår som formand midt i funktionstiden.

1910: Aktiekapitalen forhøjes til kr. 25000.

          Fuldmægtig Seidenfaden vælges til formand.

1914: Aktiekapitalen udvides til kr. 50000.

1916: Krigens indvirkning på pengemarkedet mærkes også her, idet en af bankens aktionærer på generalforsamlingen henstiller til bestyrelsen, at den ved spekulation på børsen søger at få andel i de store beløb, der tjenes der. Henstillingen tages dog ikke til følge.

1917: Der begås vekselfalsk overfor banken til et beløb af ca. 1500 kr. Sagen ordnes uden kriminel tiltale.

1919: Bankens lokaler udvides.

Fuldmægtig Seidenfaden afløses som formand af proprietær Anthon Lind, Brogård.

Aktiekapitalen udvides til 100 000 kr.

1920: aktiekapitalen udvides til 200.000 kr.

1921: Banken køber ejendommen af Petra Koefoed for kr. 25.000. (Jeg gætter på, at Petra Koefoed er enke efter købmand C.H. Koefoed, som man i sin tid lejede to værelser af for kr. 12,00 om måneden. Ligeledes gætter jeg på, at det er den ejendom, Storegade 77, hvor man havde til huse inden man flyttede til den nye bankbygning lidt sydligere.)

Min far har fortalt mig følgende, der er sket i forbindelse med opførelsen af bygningen:

Bygherren havde indkøbt materialerne til byggeriet og han kunne slet ikke forstå, at der kom til at mangle et bræt. Han fik jo ikke at vide, at en snedker var kommet til at save et gulvbræt forkert, og for at skjule sin fejl, savede han det i stumper og lagde dem ind under det allerede lagte gulv.

Min oldefar, Jens Hansen Anker var murermester på huset og han havde sit barnebarn, Heinrich Reker på 14 år med til hjælp. Bygherren var åbenbart så tilfreds med hans arbejdsindsats, at han betalte ham løn som en voksen, for når han havde arbejdet som en voksen, havde han også fortjent løn som en voksen. Heinrich Reker blev senere politibetjent i Rønne,- og for øvrigt en meget respekteret og velanset mand, der gjorde meget godt for samfundet.

1922: Den 9. januar afholdes en ekstraordinær generalforsamling indkaldt af 38 aktionærer med følgende dagsorden: Ændring af lovens § 27 (overskuddets fordeling)

Der bliver begået vekselfalsk til et beløb af 800 kr. overfor banken.

1924: Bankernes onde ånd: -Banktilsynet- viser sig for første gang og meddeler, at det anser bankens to største engagementer for at være for store i forhold til aktiekapitalen.

!925: Bankens direktør, Søren Thomsen afgår ved døden og erstattes af en direktion bestående af direktørerne S. P. Ebbesen og K. A. I. lund.

1927: Klage fra en aktionær over det sidst foretagne bestyrelsesvalg. Klagen afvises.

1930:Der udstedes falske checks på banken til et beløb af 270 kr.

På en ekstraordinær generalforsamling vedtog man at ændre vedtægterne, således at de kommer i overensstemmelse med bank- og aktieselskabsloven.

1931: En aktionær klager over et af bankens engagementer. Klagen afvises.

K.A.I. Lund udtræder af direktionen og erstattes af fhv. mejeribestyrer Andr. Jensen.

1932:Anmodning fra en aktionær om tilladelse til at overvære repræsentantskabsmødet. Anmodningen blev ikke imødekommet.

1933: Landbrugskrisen indvirker på bankens regnskab og banktilsynet stiller forskellige krav, bl. a. om hensættelser til imødegåelse af tab. K.A.I. Lund overtager formandshvervet efter Lind, Brogård.

1935:Banken tegner indbrudsforsikring til et beløb af 30.00 kr.

1936: Forespørgsel fra Kjøbenhavns Handelsbank om Hasle Bank er salg.

1937:Forespørgsel fra andelsbanken om det samme.

                 Direktør S.P. Ebbesen afgår ved døden. I hans sted ansættes Aage Jensen.

1938:  Banken får sit første stålboxskab.

1940:Bankens lokaler ombygges

1941:Rentier K.A.I. Lund nedlægger sit formandshverv og købmand Andreas Thomsen vælges i hans sted.

1943: Bankens 40-års jubilæum festligholdes på værdig måde.

                 Andr. Jensen udtræder af direktionen.

1945: Kontortiden ændres og derindføres week-end.

1946:Banken erhverver ejendommene Storegade 73 og 75 med nybygning for øje.

1952: Det vedtages at opføre en ny bankbygning. Projektet bliver dog udsat på grund af direktør Aage Jensens død den 31. juli.

                 Peer Houmann tiltræder som direktør den 1. oktober.

1953:På generalforsamlingen stilles forslag om at udbetale 10 % i udbytte i stedet for 6%, som bestyrelsen havde foreslået.

Ændringsforslaget blev dog forkastet.

Bankens 50-års jubilæum markeres under beskedne former

Foranstående ”udpluk” af bankens protokoller er foretaget i anledning af denne runde fødselsdag og dels for at mindes de vigtigste begivenheder i de forløbne 50 år og dels for at mindes de personer, der tog initiativet til oprettelsen, og dem, der senere har virket for dens trivsel.

Houmann fortsatte som direktør for banken lidt længere end det planlagte, da der skete følgende:

Man fik et fristende tilbud fra Handelsbanken om at overtage Hasle Bank. Bestyrelsen gik ind for forslaget og tog det med til afstemning på en efterfølgende generalforsamling. Der var majoritet for at sælge til Handelsbanken, men forslaget faldt alligevel på grund af bankens vedtægter, hvor der var nogle bestemmelser, der spændte ben.

I årene forinden havde de øvrige stedlige bornholmske banker slået sig sammen til ”Bornholmerbanken”, der bestod af Nexø, Svaneke, Aakirkeby banker samt Diskontobanken i Rønne. Daværende Hasle Banks bestyrelse ville ikke være med til sammenlægningen, da man mente, at tilbuddet til Hasle var for ringe.

Til generalforsamlingen, hvor der blev stemt om Handelsbankens tilbud var der samtidig et forslag fra Bornholmerbanken om det samme. Sidstnævnte fandt slet ikke gehør hos aktionærerne, så det forslag faldt også.

Claus Schroll blev derefter ansat som direktør for banken pr. 1. jan. 1979. Banken kørte videre uden større omvæltninger i de næste mange år. Desværre modtog Claus Schroll et tilbud fra Næstved Diskontobank om at blive direktør der, og efter 7 år flyttede han pr. 1. jan. 1986.

Efter Schroll blev Ole Nielsen ansat som direktør og udviklingen i banken foregik fornuftigt uden større udsving i de næste år.

Men så skete der noget, og nu skriver jeg direkte af efter et hændelsesforløb, som jeg selv udarbejdede den 15. februar 1992:

Søndag eftermiddag d.9.febr. fik jeg en henvendelse fra Ole Nielsen om at vicedirektør Sylvest Larsen fra Finanstilsynet vil kende bankens 10 største indskydere samt bankens likviditet. Samtidig blev der oplyst, at begrundelsen var problemer i en anden bank, og man frygtede, at det kunne betyde træk på Hasle Bank mandag morgen. Man ville i øvrigt kontakte Ole Nielsen senere på dagen. (Jeg skal da lige fortælle, at jeg var formand for bestyrelsen).

Ca. kl. 20 ringede Nytoft Rasmussen fra finanstilsynet og oplyste, at det var meget alvorligt fat med Bornholmerbanken. Samtidig fortalte han, at Hasle Bank ville få ekstraordinært besøg af Finanstilsynet mandag og tirsdag.

Eftersynet afsluttedes tirsdag d. 11/2, hvor finanstilsynets folk holdt møde med bestyrelsen angående eftersynet.

Inspektør Otholm fortalte os, at de ved eftersynet vurderede en ekstra risiko på engagementerne i størrelsesordenen 7,5 – 13,7 mill. kroner for engagementerne over 800.000,-. Samtidig orienterede han om, at denne nødvendige hensættelse satte banken i en alvorlig situation.

Størrelsen af den krævede ekstra hensættelse overraskede bestyrelsen, da Finanstilsynet blot 1½ år tidligere efter et ordinært eftersyn stort set havde accepteret bankens hensættelser ( de forlangte dengang 2 mill. ekstra), og det til trods for, at bankens engagementer i den mellemliggende periode ikke havde ændret sig væsentligt.

Bankens kapitalgrundlag faldt hermed til under lovens 10%.

Finanstilsynet oplyste det alvorlige i dette forhold og meddelte samtidig, at tilsynet ikke kunne acceptere at kapitalkravet var for lavt. Mulighederne for igen at opfylde lovens krav blev oplyst:

Enten kapitaltilførsel eller fusion:

Da tidsfristen blev sat til torsdag d. 13/2 (altså kun 2 dages respit), var det umuligt at fremskaffe kapital i størrelsesordenen 20 millioner – som forlangt af Finanstilsynet.

Det var derfor nødvendigt at overveje den anden mulighed om fusion som skitseret af Finanstilsynet, der havde forlangt et foreløbigt udkast til en nødvendig løsning inden de forlod Bornholm. Bestyrelsen var dermed presset til allerede tirsdag eftermiddag at kontakte Bikubens direktør, Børge Munk Ebbesen, som udviste interesse. Allerede 1 time senere fik bestyrelsen besøg af Bikubens direktør, Knud Brandenburg (der altså stod klar). Det aftaltes med denne, at Bikuben næste dag (onsdag) skulle foretage en undersøgelse af engagementerne, og det aftaltes også, at aktiehandlen skulle suspenderes.

Torsdag morgen aftaltes det med Bikubens direktion, at der skulle foretages drøftelser angående fusion fredag kl. 10,30 i København.

I mellemtiden viste der sig stor interesse for at Hasle Bank fortsat skulle bestå som selvstændig, og bestyrelsen fandt det derfor nødvendigt at undersøge andre muligheder end en fusion. Tilsyneladende var det muligt at skaffe de nødvendige 20mil. Kroner, og derfor ringede vi til Finanstilsynet om tilladelse til at arbejde videre også med denne plan. Efter lang betænkningstid meddelte tilsynet, at de ville have et møde med Direktion, bestyrelse og revision den følgende dag (fredag) kl. 10 i finanstilsynet.

Betingelserne var nu ændret. Udgangspunktet var bankens engagementer i værst tænkelige situation: 13,7mil. kr. + 4,5mil. Kr. til små engagementer + et par uafklarede sager.

Da jeg beklagede mig over den uendelig korte tid, vi havde til at klare sagerne i, sagde direktør Mølgaard, Finanstilsynet, til mig: ”De har selv bragt Dem i den situation”.

Fredag morgen tager vi med fly til København og kører til Finanstilsynet, hvor vi får foretræde og derefter endeligt krav om at 20 mil. kr. skal foreligge som garanti senest søndag kl. 18,00 i Finanstilsynet, eller evt. en berigtiget aftale om fusion med Bikuben. Vi får i øvrigt at vide, at tilsynets krav kan ankes til Industriministeriets Erhvervsankenævn, men at endnu ingen havde fået medhold i deres klage (underforstået, I får ikke noget ud af det, så I kan lige så godt lade være).

Efter mødet i Finanstilsynet kører vi til Bikuben, hvor vi bliver præsenteret for et fusionsudkast. Efter svære overvejelser og megen forhandling blev det bestemt, at udkastet skulle accepteres senest lørdag kl. 12,00 for at Bikuben vil være med.

Da det lørdag formiddag kunne konstateres, at mulighederne for tilførsel af den store kapital alligevel ikke kunne gennemføres på den korte tid, der var stillet til rådighed, besluttede bestyrelsen at acceptere Bikubens tilbud for stadigvæk at sikre bankens kunder og aktionærer bedst muligt.

Jeg indrømmer gerne, at det var med gråd i stemmen, at jeg ringede til Bikuben og accepterede.

26. marts 1992: Afholdtes Hasle Bank´s sidste generalforsamling i Hasle- Hallen.

Det var ikke nogen god afslutning på bankens virke, og slet ikke for bankens aktionærer, men man må nøjes med at ærgre sig over udfaldet.

Som formand for foretagendet har jeg selvfølgelig mange gange spekuleret på, om jeg kunne have gjort noget for at undgå det, der skete. Det har jeg ikke fundet svar på, men jeg kan glæde mig over, at jeg ikke er blevet lastet for det af mennesker, jeg møder.

Til det sidste bestyrelsesmøde i banken, var der en, der spurgte, hvad de kunne gøre for mig, der havde brugt så megen tid her til sidst på banken. Jeg sad lige da overfor et maleri af et gadebillede her fra Hasle malet af Svend Nielsen. Det forestillede noget af ”Lille Haslegaard” og gaderne lige ved, hvor jeg har kommet i min barndom og ungdom. Jeg sagde, at de kunne da forære mig det maleri, og det hænger nu på en hædersplads hos os, og kan jeg ikke glæde mig over andet, der har med banken at gøre, så glæder jeg mig over maleriet.

Hasle, d. 8. maj 1910

Erik Anker

Skriv et svar