Dyrlæge Hans Kofod.

Bornholms Tidende den 14.04.1942.

Ny dyrlæge i Hasle. I dag foreligger der meddelelse om, at dyrlæge Hans Kofod har købt dyrlæge O. Fussums praksis i Hasle til overtagelse d. 15.ds.

Dyrlæge Hans Kofod er søn af afdøde overlærer Kofod i Sandvig. Efter forældrenes pludselige død fik han sit hjem hos Stadsdyrlæge Veilbæk, Rønne. Han tog studentereksamen i Rønne og dyrlægeeksamen i 1938, hvorefter han har uddannet sig i praksis og kødkontrol.

Han har været reservedyrlæge ved Garderhusarkasernen i Næstved. I Sønderjylland har han deltaget i mund- og klovesygebekæmpelsen og været ansat på Forsøgsstationen Lindholm. Og nu vender han tilbage til Bornholm.

Dyrlæge Fossum flytter til Hillerød.

 

Dyrlæge Hans Kofod, Hasle. Fotograferet hos Charles Svendsen, Hasle i 1942, billedet er fra en glasplade med 12 stykker på. Hasle – Egnens Lokalhistorie.

 

 

                                                                               Bornholms Tidende den 11.09.1943.

Uhyggelig mishandling af to heste.

En ukendt forbryder har beskadiget deres kønsorganer.

I den senere tid er der med nøjagtig 14 dages mellemrum sket et par tilfælde af er højst mærkeligt dyrplageri på to nabogårde i Klemensker.

Det første dyrplageri blev begået allerede natten mellem den 8. og 9. august, og det gik den gang ud over en hoppe, tilhørende Gdr. Sode, Samsingsgård. Sode opdagede om morgenen, da han kom for at hente hoppen, der græssede ved landevejen, at der var noget i vejen med den. Ved nærmere undersøgelse viste det sig, at en del af dens kønsorgan var blevet flået af, og det var tydeligt, at det var blevet foretaget med en eller anden skarp genstand, f.eks. en ståltrådskrog eller lignende.

Dette tilfælde blev ikke straks anmeldt til politiet, men da nøjagtigt det samme indtraf hos Gdr. Rømer Westh, Hoglebjerg, 14 dage senere, henvendte man sig straks til dyrlæge Kofod, Hasle, og politianmeldelse blev foretaget.

Gdr. Rømer Westh udtaler, at man håber, at hopperne ikke har taget varig mén, da netop det pågældende sted på hopperne er meget hurtigt lægende.

Da det drejer sig om to nabogårde, kunne nogle måske tænke, at der var et eller andet sted, hvor hopperne selv kunne komme til at rive sig, men såvel Gdr. Rømer Westh som dyrlæge Kofod erklærer, at dette er fuldstændig udelukket. Man må altså her stå over for en sadist af den allerværste slags, og man må jo håbe, at politiet, der stadig arbejder på sagen, må have held til at finde vedkommende, således at ikke flere dyr skal komme under denne grusomme behandling.