Et glimt af barndommen i Hasle 1940-1958

En af mine tidligste barndoms minder er fra da nordre mølle i Hasle brændte, jeg har regnet ud at jeg var ca. 4 år. Det var om morgenen, for skolebørnene på vej til skole, smed deres skoletasker på vores fortov. Vi boede i Storegade 96, så vi havde god udsigt til hvad der skete. Jeg kan huske jeg var så lille at jeg kun lige kunne se ud af vinduet, og se ned på fortovet.

Den sommer gik jeg også i pågaskole hos frøknerne Stenberg. Lægen havde sagt jeg skulle begynde i skole som 5 årig, fordi jeg på grund af min sygdom ville være meget væk fra skolen. Jeg var misundelig på de andre børn, for når der var frikvarter fik de lov at komme ud i haven og lege, men jeg skulle blive inde og læse og regne.

På eftersommeren blev jeg sendt til København hvor jeg lå i ca. ½ år, så jeg fejrede jul på Rigshospitalet, men der var godt at være, der kom nogen og legede med os næsten hver dag. Jeg lærte en masse sange og lege, som jeg senere kunne lære de andre børn i Hasle.

Hen på foråret blev jeg sendt til Nordjylland til Hobro hvor jeg var på et julemærke hjem. Hvor de vaccinerede mig mod astma, og ellers legede vi, de større børn gik i skole, men jeg kunne jo allerede læse og skrive, så det mente de ikke var nødvendigt. Dengang begyndte man jo normalt i skolen som 7 årig.

Om efteråret blev jeg sendt hjem, først med tog til København, hvor jeg blev hentet af min tante, der dagen efter tidligt om morgenen kørte mig med bus ud til Kastrup, derfra fløj jeg alene til Rønne, hvor vi efter at have landet kom ind i et lille rødt træskur på størrelse med et hønsehus.

Der ventede min mor og Svend Boss fra vandrehjemmet på mig, de kørte mig hjem, men jeg kastede op hele tiden for jeg var luftsyg og hele bilen stank af benzin.

Et par dage efter jeg var kommet hjem skulle jeg begynde i skole, men jeg var først hos doktor Gert Rasmussen for jeg skulle have min astma vaccine, han gav mig desværre en overdosis så jeg røg akut ud på sygehuset, oven i det fik jeg lungebetændelse, og de turde ikke give mig penicillin på grund af overdossering, så jeg lå på sygehuset helt til jul.

I al den tid jeg var over så jeg ikke noget til min familie, da jeg var i Jylland ringede min mor til mig 1 gang om ugen.

Efter jul startede jeg i skole, jeg fulgtes med Sonja Larsen, vi havde leget sammen siden vi var ganske små og boede ikke langt fra hinanden, Kurt Finne som i sikkert kender, gik også i den klasse. Den første dag måtte jeg op ved kateteret og fortælle om alt det jeg havde oplevet, jeg var måske den eneste i klassen der havde prøvet at flyve den gang. Jeg havde også et billede med af flyvemaskinen, som jeg havde fået af piloten. Lærerinden fik mig også til at synge nogen af de sange jeg havde lært over.

Men da vi nåede sommerferien fik jeg ikke lov til at følge med op i 2.klasse, for den gang skulle man åbenbart have gået i skole et vist antal dage for at komme videre, så jeg måtte tage 1.klasse om selv om jeg både kunne læse, skrive og regne.

Senere kom frk. Dam op til mig, når jeg ikke var i skole, så fortalte hun hvad de havde lavet og hvilke lektier, der skulle ordnes, mine forældre købte altid mine skolebøger, så jeg hele tiden kunne følge med.

Laila Olsen har skrevet om vores studier af Daells Varehus katalogen, men hun har glemt at jeg senere blev spejder og var med på mange gode ture, både her på øen og en tur til Sønderjylland og Tyskland.

Jeg tror jeg kunne skrive en hel roman om alt det jeg har oplevet, men jeg syntes jeg vil slutte med et af mine sommerminder, fra nede ved røgerierne. Min mor arbejdede nede på vandrerhjemmet, så når de røgede sild om formiddagen, plejede Bjarne Boss og jeg, som jeg nærmest betragtede som en store bror, hente en bliktallerken med en skive rugbrød og en rød sodavand, og gik hen på røgeriet og fik røget sild, så gik vi hen i udkanten af anlægget, hvor der var en forkrøblet fyr og nogle snebærbuske som vi sad i læ af, når det blæste, der holdt vi skovtur med røget sild og rød sodavand.

Birgitte Grønbech Olsen

Skriv et svar