Skånsk Fremtid nr. 56

I Skånsk Fremtid nr. 56 – Vinter 2009, stod følgende.

Oprør stemningsfuldt mindet.

Bornholms festligholdelse af 350 års dagen for befrielsen fra de svenske erobrere blev fejret i stor stil med et naturligt tyndepunkt i Hasle og den nærliggende kirkeby Rutsker. Det var i købstaden, planerne blev lagt, og kulerne blev støbt til oprøret i december 1658. i Ruts kirke formåede man ved oprørsspil, visesang, prædiken, salmesang og taler at genoplive stemningen fra hin vinternat den 8. – 9. december 1658, da oprøret var begyndt med drabet på den svenske kommandant, og den bornholmske milits samledes i kirken.. Den nat kunne ingen vide, hvordan opstanden ville ende.

I begyndelsen af 2008 blev der – med TV2`s og andres behjertede støtte – udgivet en smuk og indholdsrig bog om Bornholms befrielse i 1658/ 1659. den blev sammenholdt med den samtidige, men desværre katastrofale ”sammensværgelse” i Malmø, der på det skammeligste blev svigtet af magthaverne i København.

Bogen er skrevet af historikeren Ebbe Gert Rasmussen (f. 1939), der er opvokset på Bornholm, hvor hans far var læge i Hasle under og efter Anden Verdenskrig.

Bogens titel er ”Bornholm og Skåne – Triumf og tragedie i skæbneårene 1658 – 59”. Der følger en dvd med i købet, hvis indhold er de udsendelser, som TV2 Bornholm har sendt i årets løb om Bornholms befrielse. Bogen kan købes for 300 kr. og den findes på mange biblioteker. Den byder på en fyldig litteraturliste, og man får lagt et solidt grundlag for videre studier af Bornholms historie ved midten af 1600 – årene. Særligt interesserede kan derudover henvises til Bornholms Historiske Samfund (http://www.historisk-samfund-bornholm.dk) og dettes publikationer.

I et hefte ”Hasle Nyt” der udkommer kvartalsvis, skrev Christl Mathea Vang og Richardt Vang-Olsen fra ”Hasle – Egnens Lokalhistorie” om de dramatiske begivenheder i december 1658.

Som følge af den strenge isvinter, der havde sikret de svenske troppers overgang over bælterne, nåede ingen tidender til Bornholm før midt i april 1658. først da blev bornholmerne gjort bekendt med, at de siden 26. februar 1658 skulle kalde sig ”svenskere”. En uge senere kom der ordre fra biskoppen i Lund om, at øens præster i fremtiden skulle bede for det svenske kongehus.

350 år efter kunne Bornholms borgmester Bjarne Kristiansen i en tale ved mindestenen på Hasle Torv fremhæve, at bornholmerne siden opstanden har været danske, og de selv valgte det på dramatisk vis. Han kom ind på den russiske besættelse 1945 – 1946 og glemslen i det øvrige Danmark og konstaterede, ”at vi stadig vil være danske, også når der skal kæmpes for det”.

Under en byvandring kaldet ”I hovedmændenes fodspor” oplyste rundviseren Jens Ole Fassel, at der findes fire mindesten på Bornholm for begivenhederne i december 1658. den mest kendte er stenen i Storegade i Rønne på stedet, hvor den svenske kommandant Printzensköld blev skudt under flugtforsøg. En sten for Jens Kofoed medindskriften ”Bornholms befrier” er rejst af Bornholms Officersforening i 1928 nord for Sandvig ved Østersøbadet. En tredje mindesten er frihedsstøtten ved Hammershus, og en fjerde er frihedsstenen i Hasle, rejst den 8. december 1908 på 250 års dagen.

Skriv et svar