Det var en drabelig historie da Printzensköld blev skudt.

Det var en drabelig historie da Printzensköld blev skudt.

Den officielle markering af opstanden i 1658 mod det svenske overherredømme, den fandt sted den 29.april 2008 i Aa kirke. Her var det TV2, som havde arrangeret – og statsministeren var på besøg. Ja, den danske naturligvis.

Men på selve 350-års dagen, den 8. december 2008, da fejres dagen på mere folkelig vis i Hasle og Rutsker. Og det finder dr.phil. Ebbe Gert Rasmussen ganske naturligt.

For opstanden fandt sted med udgangspunkt i Hasle. Derfor er Ebbe Gert Rasmussen glad for, at det er lokale folk, historieinteresserede mennesker, som har taget initiativ til at fejre Bornholms Befrielses 350-års dag i deres by, Hasle. Her foregår det hele på gaden, og der er åbent inviteret til, at alle kan være med. Det er da også på torvet i Hasle, at man finder en nu snart præcis 100 år gammel mindesten over de bornholmske frihedshelte.

Krævede flere skatter.

Den 8. december, der i år er en mandag, begynder fejringen af de 350 år med, at Bornholms borgmester Bjarne Kristiansen – som oven i købet selv tidligere har virket som borgmester i netop Hasle – lægger en krans ved mindestenen for frihedsheltene.

En af dem var Peder Olsen. Han var både købmand og borgmester i Hasle. Og her lader vi Ebbe Gert Rasmussen fortælle: I Hasle begyndte en fuldstændig uventet sammensværgelse. Bornholmerne var ved at have fået nok af det svenske overherredømme. Svenskerne var i de år i krige mange steder, så i november, altså en måneds tid før den skæbnesvangre 8. december, havde den svenske kommandant Printzensköld aftalt med bornholmerne i Rønne, at skatterne skulle stige.

Sådan var det også på den tid. Hvis kongen eller statsmagten manglede midler, blev borgerne bedt om at betale flere skatter. I dette tilfælde var det oberstløjtnant i Dronningens Livregiment, Printzensköld – altså en erfaren officer – der havde fået opgaven med at kræve skatterne ind. Det syntes bornholmerne ikke om, så der blev lagt en plan om, at Peder Olsen skulle invitere Printzensköld som gæst. Planen var at sørge for, at gæsten fik rigeligt med mad og ikke mindst rigeligt at drikke. Så ville man fange ham og bruge ham som gidsel over for svenskerne på Hammershus. For den svenske besættelsesmagt boede på slottet.

Aftaler med præsterne

Folkene i Hasle lavede aftaler med de nærmeste sognes præster om, at de skulle kunne stille med et antal våbenføre mænd, der kunne være hurtigt klar. Det gjaldt ikke mindst præsten i Rutsker, Povl Ancher, der havde Hasle som annekskirke. Men det gjaldt også andre præster. Imidlertid kom Printzensköld ridende den 8. december – bare sammen med en sekretær, i hvert fald uden ledsagelse af betydning. Han red via Hasle til Rønne. Han var redet fra Hammershus om morgenen, da det var så lyst, at hestene kunne se, hvor de trådte. Turen gik først til Hasle. Det var en drøj tur, for det var snevejr den dag. Ved borgmestergården i Hasle gjorde Printzensköld holdt. Han kaldte Peder Olsen ud, og her fik han at vide, at de skatter, der var aftalt i november, de skulle altså betales, fordi den svenske konge manglede midler.

Det var først på eftermiddagen, og Peder Olsen var normalt sin bys herre i Hasle – både købmand og borgmester. Peder Olsen var en betydelig mand på Bornholm, så han var ikke vant til at modtage ordrer fra nogen. Det kom til skænderi, og Printzensköld pressede Peder Olsen hårdt.

I 1658 var den 8. december en onsdag. Tilfældigvis var præsten Povl Ancher i Hasle for at ordne noget. Jens Kofoed, som dengang også var købmand i Hasle, kom også til. Da Printzensköld red fra Hasle mod Rønne via Nyker, så fulgte Povl Ancher og Jens Kofoed efter ham i Povl Anchers slæde. Men da de kom til Nyker præstegård, så var de mænd ikke tilstede, som skulle have været der. Måske på grund af det frygtelige snevejr. Povl Ancher vendte slæden og kørte tilbage til Peder Olsen i Hasle. Jens Kofoed red mod Rønne via Blykobbegård, hvor han havde en onkel boende. Her fik han fat på en bøsse til en haslebo, som havde glemt sit våben. Denne haslebo var kommet direkte til Blykobbe. Meningen var, at disse mænd skulle mødes ved Skule Skov omkring 200 meter nord for Blykobbe å. Det viste sig dog at svenskerne allerede var fortsat mod Rønne.

Nu var det i mørkningen, at Jens Kofoed og hans folk red ind i Rønne – så det kan have været hen ad ved 16-tiden. På den tid var der to borgmestre i Rønne. En ældre til det repræsentative og en yngre til at lave alt arbejdet. Printzensköld var nået til borgmestergården hos den ældre borgmester, hvor han sad til bords. Det var en bygning som lå i Storegade på dét sted, hvor Dagbladet Bornholmeren havde til huse i mange år frem til først i 1990’erne. Her gik Jens Kofoed ind sammen med Niels Gumløse og Jens Lauesen Risum. De gik ganske simpelthen ind og arresterede Printzensköld. Da de kom udenfor var nogle Rønne-folk kommet til.

De skød ham ned.

Her rev Printzensköld sig løs og løb hen ad Storegade mod havnen. En købmandssøn, der også selv var købmand – Villum Clausen – skød efter Printzensköld, ramte og dræbte ham. Det var på hjørnet af den gade, som nu hedder Pistolstræde – og i dag findes en sten lagt ned i gaden, som minder om episoden.

Nu havde mændene et problem. Det var landsforræderi. Man havde skudt den svenske kommandant, den svenske konges øverste embedsmand på øen. Nu var gode råd dyre. Det var en rigtig kedelig sag, for planen var jo, at man skulle have haft Printzensköld som gidsel. Den døde mand blev båret ind på det lille rådhus på hjørnet, lige hvor han var blevet skudt.

Samtidige kilder siger dog, at man tog hans tøj og hans hest med mod Hammershus. En haslebo red omgående hjem til Peder Olsen i Hasle. Og nu var det nat, men heldigvis lyste den hvide sne op. Jens Kofoed red til Nyker, og nu var mændene samlet som aftalt. Alle red de til Hasle, hvor de var hen ad kl. 22. De fortsatte så til Rutsker, for at få kontakt med Povl Ancher. Her var mændene heldige. De fik fat på slottets artelleriløjtnant og tog ham til fange, så kunne man nemlig ikke bruge kanonerne på Hammershus. Dengang skulle soldaterne nemlig have en militær håndværker med officersrang til stede, for at de kunne skyde med kanoner.

Denne løjtnant overnattede hos sandemanden i Rutsker, så det var ret enkelt at få fat på ham. Man samlede folk sammen i Klemensker, Nyker og Vestermarie ved at ringe med kirkeklokkerne, men det turde man ikke i Rutsker, for lyden af Ruts kirkes klokker ville kunne høres til Hammershus på grund af vindretningen.

Af sted til slottet.

Så i Rutsker blev der sendt fodpatruljer ud for at samle mændene sammen. Nu var det efterhånden blevet den 9. december, men det var stadig nat. Alle disse mænd red via Allinge-Sandvig mod Hammershus. Her sluttede flere sig til. Alt i alt en betragtelig flok. Nu var slottet belejret. Allerede om formiddagen blev der forhandlet lidt, men om eftermiddagen overgav svenskerne sig. Det fortælles, at en ung mand fra Rønne, en Klaus Kam, blev fremvist i Printzenskölds tøj og med hans hest. Bornholmerne lovede, at han kunne blive forenet med sin kone, hvis de overgav sig. Og så ville svenskerne ellers få frit lejde. Herefter overgav de sig og afleverede slotsnøglen – hvorefter de blev taget til fange.

Nogle af dem blev sendt af sted til København i december og andre i januar året efter. Her kom nogle af svenskerne i dansk krigstjeneste. Andre af de svenske soldater blev på Bornholm. Så sent som i 1663 var nogle af dem stadig på slottet, hvor de var på havearbejde. En del menige svenske soldater blev fordelt til bornholmske bønder, hvor de kunne arbejde for føden. Nogle af de svenske officerer kom til at bo hos velhavende borgere i Rønne og i Aakirkeby, indtil de kunne sendes til København, fortæller Ebbe Gert Rasmussen.

Hasleborgernes opstand.

Han er glad for, at 350-året netop fejres i Hasle, for det var Hasleborgernes forfædre, som tog initiativ til at få befriet Bornholm. På den måde bliver historien levende, når det hele fejres 8. december netop i Hasle og i Rutsker.

Denne artikel stod i Bornholms Tidende den 8.november 2008, skrevet af Bjarne H. Kirkegaard.