8. december 2019.

Torsten Sletskov fortæller historien om Hasles modige mænd fra 1658.

Hasle-Bytings formand Kaj Erik Mortensen, byder velkommen til 1658 arrangementet 2019.

Kransenedlæggelse og trompetsolo ved Kaj Erik Mortensen.

Foredragsholder Patrik Jacobsson fra Staffanstorp i Sverige holder foredrag i den Store Sal.

Drømmen er at genoprette Skåneland.

En tvangsforsvensket skåning kommer til Hasle.

Bornholms Tidende den 4. december 2019.

Af Holger Larsen.

Der er efter min vurdering i dag flere skåninger end på meget længe, der vil befri Skåne fra Sverige – og det føles, som vi bliver flere hele tiden. De fleste af os ønsker, at Skåne skal genforenes med Danmark, men der findes også en del, der ønsker et selvstændigt Skåne.

Det siger 65årige Patrik Jacobsson fra Staffanstorp i Skåne. Han kommer til Bornholm i weekenden, hvor han søndag den 8. december holder et foredrag i Rådhuset i Hasle.

Det sker i forbindelse med, at Hasle-Egnens Lokalhistorie markerer dagen for det bornholmske oprør mod den svenske overmagt, hvilket førte til, at Bornholm på ny blev dansk.

Den danske konge Frederik III havde ved Roskilde – freden den 26. februar 1658 afstået Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm til Sverige. Men mens bornholmerne altså gjorde oprør og knap et år efter igen blev en del af Danmark, er Skåne, Halland og Blekinge nu i 362 år forblevet en del af Sverige. Til stor ærgrelse for Patrik Jacobsson, der kalder sig en tvangsforsvensket skåning.

Patrik Jacobssons drøm er, at det en dag lykkes at ”befri” Skåneland og genoprette så meget som muligt af det tidligere skånelandske sprog og kulturelle særpræg, ”som i stor udstrækning er gået tabt under den lange svenske besættelse af Skåne, Halland och Blekinge.

”Halvdanskere”

Patrik Jacobsson mener, at skåningerne trods 362 år som svenskere aldrig er blevet ”rigtige svenskere”. Hvilket vi ofte bliver mindet om, når vi kommer til Stockholm, hvor man ofte driller os på grund af vores flotte tungemål og kalder os for ”halvdansker2 fortæller han – som en pendant til den oplevelse mange bornholmere har haft, når de i København og andre steder er blevet kaldt ”halvsvenskere”.

De siger nok dette som en slags fornærmelse, men jeg opfatter det nærmest som en kompliment og en konstatering af det faktum, at vi som ”ægte” skåninger jo er danskere rent genetisk og trods snart 362 års svensk okkupation stadig opfatter os som mere danskere end svenskere.

Desværre er vi skåninger dog heller ikke rigtig danskere længere, for når vi kommer til København, bliver vi som oftest betragtet som svenskere, eftersom vi taler en slags svensk, konstaterer Patrik Jacobsson.

Stadig stærkere.

Patrik Jacobsson siger, at den skånske identitet i Skåne stadig vokser sig stærkere: Og jeg tror, at Bornholm kan spille en nøglerolle i genoprettelsen af den skånelandske kultur og egenart. Men hvorfor skulle dette ske efter mere end 360 år? Spørger Patrik Jacobsson og svarer selv, at udviklingen i Sverige, som han kalder et ”allt galnare och mer extremt land”, kan være med til at skubbe på. Desuden peger han på Øresundsforbindelsen, som gør det nemt at arbejde på den ene side af sundet og bo på den anden. Endelig er der internettet, som kan bidrage til erkendelsen af, at flere synes det samme som en selv.

Folkeafstemning.

Patrik Jacobsson mener, at der i dag findes et flertal, der ønsker en skånsk løsrivelse fra Sverige. Da Helsingborg Dagblad for nogle år siden spurgte læserne, hvilket land de helst ville høre til, svarede 52 procent Danmark. Patrik Jacobsson er mere usikker på, hvordan det ser ud med tilslutningen i Halland och Blekinge. Men på sigt tror han på, at der vil være muligheder for – efter folkeafstemninger – at genoprette hele Skåneland/ Østdanmark – bestående af Skåne, Blekinge, Halland och Bornholm.

Skånske børn skal lære dansk i skolen.

Jeg ønsker, at skånske børn kommer til at lære dansk i skolen. Det ville forbedre integrationen og sprogforståelsen mellem Skåne og Danmark, siger Patrik Jacobsson, der på søndag holder foredrag i Hasle.

Patrik Jacobsson mener også, at skånske børn bør lære om Skånes danske historie inden 1658. han mener, at danske lærere, der også taler svensk, skal stå for undervisningen. Han mener, at det er oplagt at forsøge at finde nogle af disse lærere i den danske del af Skåneland, altså på Bornholm.

Vi skåninger har fra barnsben lært, at vi er svenskere og har ikke engang fået lov til at læse vores egen historie i skolen. Vi er i stedet blevet tvunget til at læse den svenske historieskrivning, som for en stor del handlede om, hvor tappert de svenske krigskonger – som Gustav Vasa og Gustav II Adolf, der ikke engang var konger over skåne – samt deres efterfølgere sloges mod danskerne, siger Patrik Jacobsson. Det blev ganske vist nævnt, at Skåne havde været dansk inden 1658, men det blev altid påstået at nationsskiftet var gået smidigt og smertefrit – som om den tids danske skåninger altid havde længtes efter at blive svenske.

Hvordan kunne datidens skåninger, der gennem generationer, bittert havde erfaret, at svenskerne var deres fjender, gå over til arvefjenden Sverige?

Min skånske identitet har udviklet sig igennem årene til at blive meget stærk, samtidig med at jeg føler mig stadig mindre svensk. Jeg læser alt, hvad jeg kan finde om Skåne / Skånelands historie. Jeg indser i stadigt højere grad, hvordan vi er blevet snydt og indoktrineret af den svenske historieskrivning, siger Patrik Jacobsson.

Sognepræst Jens Jørgen Rasmussen byder velkommen i Hasle kirke.