1658

Af Christl Mathea Vang og Richardt Vang-Olsen.

I 1650’erne blev Sjælland, Lolland-Falster, Møn og Bornholm ramt af pest. Sygdommen spredte sig med lynets hast og flerdoblede dødeligheden, hvor den ramte. På Bornholm var der ca. 13.000 indbyggere i 1654, hvor af pesten i 1654-55 lagde 4900 i graven. I Hasle by og Rutsker sogn døde 363. Der var henholdsvis 133 i Hasle og 230 i Rutsker, der døde af pest. I Hasle var der 60 familier tilbage, i Vang var der 7 og i Helligpeder og Teglkås var der 1 husstand hvert sted, flere gårde i Rutsker lå øde efter pesten i 1654. Meget tyder på, at pesten ikke som den traditionelle opfattelse ellers har været, blev spredt af rotter. Sandsynligvis var mennesket selv de eneste smittebærere. Ny forskning viser at sygdommen varede ca. 37 dage, men at symptomerne kun viste sig de sidste 5 dage før man døde og man har kunnet smitte mange inden man døde. Under pesten i 1654-55 døde 6 af øens 15 sognepræster deri blandt præsten til Hasle og Rutsker kirker Jens Hansen Sode, han døde 13. oktober 1654.

I Juni 1657 beslutter Frederik d. 3. at erklærer Sverige krig, hans mål var at vinde det hans far Chr., 4 havde tabt ved Brømsebrofreden i 1645. Her afstår Danmark-Norge, store landeområder nemlig Gotland, Øsel (Saaremaa) Jämtland og Härjedalen i Norge. tillige blev Halland pantsat i 30 år til Sverige. Da Karl X Gustav blev bekendt med den danske krigserklæring, trak han sine tropper ud af Polen og marcherede mod Danmark. Den 29. januar gik Karl X Gustav med sin hær over det tilfrosne Lillebælt til Tybrind Vig på Fyn, uden at møde nævneværdig modstand. Efterretningerne om den svenske hærs fremrykning mod Sjælland vakte bestyrtelse i København. Man sendte derfor Rigshofmester (datidens Statsminister) Joachim Gersdorff og Christian Skeel til fredsforhandlinger med den svenske Konge. Fredsbetingelserne var hårde, Ud over Skåne, Halland, Blekinge, Bornholm samt Bohus Len og Trondheim Len i Norge forlangte den svenske konge en million rigsdaler i krigsskadeserstatning og 2000 ryttere med mere. ved underskrivelsen og beseglingen i Roskilde 26. februar 1658 hørte den engelske mægler, rigshofmester Gersdorff hviske “Utinam nescirem literas” (Gid jeg ikke kunne skrive).Den 16. april 1658 kom nyheden, om at Bornholm var overgivet til Sverige, til Bornholm og en uge senere kom der ordre fra Biskoppen i Lund om at øens præster i fremtiden skulle bede for det svenske kongehus. Freden blev kort, allerede august 1658 brød Karl X Gustav Roskildefreden og angreb Danmark, denne gang for at erobre hele landet. Men denne gang fik Danmark hjælp udefra.
I november 1658 kommer der udsendinge til Peder Olsen, borgmester i Hasle, med brev fra Frederik den 3. om at gøre oprør mod bornholmernes nye konge. Kong Frederik krævede en indsats af dem og lovede, at de ville blive belønnet når der igen var fred. Han fortæller dog ikke hvad denne belønning ville bestå af, ligesom han heller ikke stiller nogen form for hjælp til udsigt hvis de følger hans opfordring. Hvis missionen mislykkes ville de kunne dømmes for landsforræderi og blive henrettet herfor. Peder Olsen indkalder en række mænd som han har tillid til, fra Hasle var det Poul Hansen Ancher, Sognepræst i Hasle-Rutsker fra 1654 gift med sin forgængers datter Karen Sode.
Jens Kofoed Pedersen, der var borgmestersøn fra Rønne. Niels Nielsen Gumløse, byfoged i Hasle af skånsk slægt kom til Bornholm som ryttersoldat under Ebbe Ulfeldt, der var på Hammershus som lensmand fra 1646 til 1651. Niels var gift med Anniche. Jens Lauridsen Risom, var købmand i Hasle, han havde været ridefoged på Hammershus for Joachim Gersdorff før svenskernes ankomst.

Aage Svendsen var korporal i Bornholms milits. Det har Claus Nielsen og Erland Olufsen nok også været. Omkring 1611 blev der på Christian 4.s befaling organiseret et særligt militært værn på Bornholm bestående af øens mandlige indbyggere. Dette værn kendes som Bornholm Milits eller Milice. Militsen bestod af infanteri, artilleri, jægere og dragoner.. Dertil kom købstædernes særlige borgerkompagnier. Derudover var der særlige ”reserveafdelinger” kaldet herredskompagnierne. Mændene blev indskrevet i militsen allerede som drenge og udgik først, når de blev 70 år. I 50-års alderen overgik de til Herredskompagnierne, og i alderen 60-70 var de fritaget fra eksercits og skulle blot gøre vagttjeneste.
Hans Matthiesen og en unavngiven var rigshofmester Joachim Gersdorffs tjenere. Med disse to personer til stede hos Peder Olsen satte inderkredsen omkring den danske konge og regering sig bogstaveligt talt til bords i Hasle fra sammensværgelsen begyndelse.
Til mødet var også indkaldt 11 mænd fra Rønne. Blandt disse Rønne borgere var Jens Kofoeds bror Mads Pedersen Kofoed og deres Svoger Villum Kelou Clausen. Det vides ikke hvad der blev aftalt ved mødet. Den danske Ruslandsambassadør Hans Oldelands skib søger den 23. november ly for uvejr ud for Rønne. Fra Rønne sendes to fiskere ud for at anmode om at få tilsendt mandskab til hjælp til øens frigørelse, det afviser Oldeland men efter ankomst til Danzig skriver han den 11. december til kongen om sine forhandlinger ved Bornholm. I mellemtiden har Peder Olsen den 8. december haft besøg af Printzensköld. Den svenske lensmand som var på vej til Rønne for at afsende et fartøj til Ystad hvor en deling ryttere som var blevet tilstillet ham ventede. Men på turen gjorde han altså holdt hos Borgmester Olsen i Hasle for at minde denne om at betale byens skatter. Nu skulle der handles, Printzensköld var forsvarsløs. Ancher og Kofoed kørte straks til Nyker præstegård, her havde man aftalt at 20 mand skulle stå klar når signalet blev givet, der var dog ingen, så præsten Jacob Pedersen fik travlt med at samle sine mænd. Imens returnerede Poul Ancher til Hasle og Kofoed red videre mod Skuleskov, her mødtes han med Gumløse, Hans Matthiesen og Claus Nielsen og Jens Risom og en Rutsker bonde ved navn Hans Nielsen. De 6 ryttere fortsatte mod Rønne. Inde i Rønne finder de hurtigt lenshøvdingen hos Rønne borgmesteren, Peder Larsen Møller.
De får ham efter en del håndgemæng ud på gaden, han får vredet sig løs og løber mod havnen, men pludselig lyder et skud og Printzensköld falder om. Gumløse og Kofoed skynder sig hen til ham, han er død, alligevel retter de begge deres pistoler mod ham og skyder. Rønne borgeren Villum Clausen, der havde stået uden for sin ejendom og set tumulten havde affyret det dræbende skud. De søger nu mod Hasle for at sætte Peder Olsen ind i situationen, men først tager Gumløse og Kofoed til Nyker præstegård, hvor præsten lover at sende bud til præsterne i Vestermarie og Klemensker om, at de skal klimte med kirkeklokkerne denne aften for at signalere til milits mandskabet om, at de skal møde bevæbnede ved deres kirke og at styrken herefter skulle drage mod Ruts kirke. Ankomne til Hasle diskuteredes kort med Peder Olsen hvordan man med fredelige midler og militær præcision kunne indtage Hammershus. Derefter fortsatte den nu 16 mands store gruppe over bakkerne til Rutsker præstegård og Poul Ancher som blev sat ind i situationen og forberedt på at militsfolk ville møde ved hans kirke i løbet af natten. Han skulle også alarmere sit sogns militssoldater, men dette skulle ske ved bud til hver enkelt. Det var for risikabelt at klimte med Ruts kirkeklokker på grund af den korte afstand til slottet. I løbet af natten samledes folk neden for slottet, også mænd fra Allinge og Sandvig sluttede sig til. Forskellige svenskere blev dræbt eller anholdt. Om morgenen torsdag den 9. december må svenskerne have anet at de stod over for en fjende, efter forhandlinger frem og tilbage hvor oprørerne blandt andet påstod at Printzensköld stadig var i live, gav den unge officer Petter Lagman efter og overgav Hammershus til oprørene.

20. december rejste Peder Olsen med flere til København, med brev til kongen underskrevet af nogle af øens fornemmeste mænd. Den 24. december udnævnte Frederik den 3.oberst Michael Eckstein til kommandant på Bornholm efter bornholmernes ønske. Begivenhederne udviklede sig mellem jul og nytår, den 28. december blev Peder Olsen udnævnt til landsdommer på Bornholm som aflønning for dommer bestillingen gav kongen ham Gyldensgård i Østermarie, Bukkegård i Nyker og Bjørnegård i Klemensker. Peder Olsen slog sig ned på St. Bjergegård i Vestermarie som kongen skænkede ham og hans arvinger. Han forsatte som borgmester i Hasle, men fik altså også jobbet som landsdommer på Bornholm. 1671 blev han tvunget af borgmesterposten og senere blev han afsat fra dommerjobbet. Han døde gældstunget på St. Bjergegård omkring 1685. Kaldte sig Peder Olsen Hassel.

Poul Ancher belønnedes med jordebogsindtægterne af Kannikegård i Vestermarie og retten til at nyde Aakirkes tiende og andre indkomster til gengæld mod at vedligeholde kirkebygningen. Ancher forbliver præst i Hasle-Rutsker frem til sin død i 1697. Han var blevet gift med sin forgængers datter Karen Sode 3. pinsedag 1655. I årenes løb bragte dette ægteskab ham 5 børn og knyttede ham med talrige bånd til Bornholmske præstegårde og borgerhjem. I 1665 og 1668 fik han til opgave som kongelig skattekommissær, at finde en mere retfærdig fordeling af borgeres og bønders månedsskat. 1680 inddrog kongen hans belønning men på et præstemøde samme år fik han indvirket at han forsat kunne nyde sine rettigheder. Senere i 1680 blev han udnævnt til provst for Bornholm. Da Ancher i 1684 mistede Karen Jensdatter Sode, følte han sig gammel og søgte om at få tilladelse til at få sin søn Hans Ancher som kapellan, hvilket kongen tillod. Sønnen overtog faderens gerning i Rutsker sogn. Året efter tiltrådte han dog stillingen som provst for hele Bornholm, da valget faldt på ham efter svogerens Hans Jensen Sodes død. Og hans alderdom hindrede ham heller ikke i at indgå et nyt ægteskab med Lene Nielsdatter. Hun fødte ham to sønner Key og Guris samt døtrene Maren Margrethe og Else. Fra 1688 ejede han 32. slg. Krogholmsgård i Rutsker. Den 5. november 1697 blev velværdige Povl Hansen Ancher begravet fra Hasle kirke.

Jens Kofoed blev i 1659 udnævnt til landskaptajn for østre og søndre herreder. Han modtog 200 daler i fredstid og Maglegård i Østermarie.
Han havde efter en dramatisk ungdom, giftet sig med Margrethe Sandersdatter Lesler i Hasle Kirke den 3. november 1653. (det var på hans 25 års fødselsdag). De havde slået sig ned i Hasle hos hans svigermor enkemadam Lesler, som drev en købmandsgård der hvor Grønbechs ligger i dag. Hans afdøde svigerfar Sander Lesler var død i 1639 og var Peder Olsens forgænger i borgmesterembedet i Hasle. Med Margrethe fik han 21 børn, og efter hendes død i 1678 giftede han sig igen den nye hustru hed Elisabeth Akaleye. Jens Pedersen Kofoed døde i 1691 på Maglegård i Østermarie.
Niels Gumløse blev ligesom Kofoed landskaptajn, men for Vestre og Nørre herreder. Han forsatte med at bo i Hasle. Nok på det sted hvor Karetmagergården ligger i dag. Som kaptajnsgård fik han Frennegård i Ibsker. Niels Gumløse ejede 39.slg Haslegård i Rutsker fra 1667. Denne gård var ejet af byfolk der fortrinsvis boede i bygårdene i Hasle. I 1696 er det hans søn Lars Nielsen Gumløse der ejer gården og derefter hans sønnesøn Lars Larsen Gumløse. Niels Nielsen Gumløse døde allerede i 1664 og blev begravet i Hasle Kirke, hvor der blev ophængt en sørgefane med indskriften: ” Herunder hviler Niels Nielsen Gommeløs, Captain ved Nørre-Herreds udskrevne Compagnie, som døde i Aaret 1664, den 31. Oktober”. Ved siden af hang hans kårde og ryttersporer; både de og fanen er for længst væk, men de fandtes endnu, da Thurah i 1756 udgav sin Bornholmsbeskrivelse.

Jens Lauridsen Risom fik til Belønning af Kongen i 1660 frit
på hans, hustrus og længstlevende barns levetid, Nebbegaard ved
Fredericia med tilhørende Mølle. Gården, som var lagt øde af
Svenskerne i foregående krig, forsynede Risom med nye bygninger,
ligesom han satte dens jorder i god stand, og i 1676
fik han den efter gentagne ansøgninger, foræret til Ejendom.
Samtidig var han ved en heldig handel med Kronen kommet i
besiddelse af et betydeligt Bøndergods i Omegnen. Risom købte i 1680
Herregården Brandbjærg ved Vejle og blev 1689 Assessor i Kommercekollegiet, ligesom han jævnlig af Regeringen
blev brugt som Kommissær. Han døde på Nebbegaard i begyndelsen
af 1694. Hans Hustru, Sophie Lauridsdatter, var død før ham.
Altertavlen i Gårslev kirke bærer i topfeltet våben for Jens Lauridsen Risom og hans hustru Sophie Lauridsdatter Friis.

Villum Clausen, som skød Printzensköld, fik Rabekkegård i Knudsker forstået, således at bonden forsat skulle dyrke jorden og passe gårdens drift, men i stedet for at betale den årlig kongsskat ”landgilde” på Hammershus, kørte han til Clausens Købmandsgård i Rønne, dels en række naturalier men også en række ubetydelige pengebeløb.
Han blev i 1668 valgt til Kæmner i Rønne, vore dages kommunaldirektør, men sad kun i denne stilling i 3 år da han nægtede at aflevere regnskab. Han blev stævnet for bytinget, men ankede. Sagen gik videre ved landstinget hvor den endelig dom faldt 3 år senere. Han blev straffet med bøde på sin formue, pålagt at betale manglerne dobbelt samt at betale sagens omkostninger. Han døde 1679.

For mere detaljerede oplysninger, læs Ebbe Gert Rasmussens bøger om 1658 og besøg Bornholms Museums udstilling: Pest Pistoler & Printzensköld. Se i øvrigt program for mindehøjtidelighederne på Kirkesiderne i denne udgave af Hasle Nyt.

Kilder:
Ebbe Gert Rasmussen: Bornholm og Skåne, Triumf og tragedie i skæbneårene 1658-59.
Christian Stub- Jørgensen: Blade af Hasles bog.
www.dr.dk/DR2/Pest_over_Europa/
http://da.wikipedia.org/wiki/Poul_Anker
Saml. t. Jydsk Hist. og Topogr. VI, 19 ff. (Risom)
Bornh. Saml. 2.rk 3. bd
Bornh. Saml. 2.rk 4. bd
Kures gårdregister for Rutsker.

Skriv et svar